Den selvejende institution Skanderborg Svømmehal bliver udvidet og får en række nye faciliteter. Projektet hedder Vandvirke og bakkes op af en kommunegaranti på 90 mio. kr.
Byggeriet af Vandvirke – Skanderborgs udvidede og moderniserede svømmehal – er nu officielt i gang. Onsdag den 24. april 2024 var der første spadestik på det store byggeri.
Lokale ildsjæle har arbejdet i årevis for at realisere en udvidelse af Skanderborg Svømmehal, der blev bygget i 1978.
Projektet omfatter en modernisering af den eksisterende svømmehal og en imødeset udvidelse. Tilbygningen bliver på tre etager og sker på matriklens sydvestlige del i forlængelse af den nuværende svømmehal.
Arbejdet omfatter 2.850 m2. I projektet indgår et multibassin, en stor rutsjebane, varmtvandsbassin, to holdsale nær indgangen, nye omklædningsrum, mødelokaler, et stort motionscenter på øverste etage samt en udendørs træningsterrasse.
- Det bliver et moderne og alsidigt svømmecenter, som henvender sig til et bredt publikum. Jeg tror, at Vandvirke kommer til at være et kraftcenter i kommunen, siger Søren Abildgaard Pedersen, formand for den
selvejende institution Skanderborg Svømmehal.
Vandvirke forventes at være klar til brug i starten af 2026.
Video fra første spadestik: Vandvirkes betydning for Skanderborg Kommune.
Læs mere om projektet hos Skanderborg Svømmehal.
Sådan kommer Vandvirke til at se ud. Illustration: Friis & Moltke Architects.