Hvis du ønsker at opføre en ny eller ombygge/reparere en eksisterende bro i vandløb og søer, kræver det tilladelse fra kommunen. Det samme gælder etablering af bolværk eller andre ændringer af sø- og åbredden.
Søer samt langt de fleste vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 som beskyttede naturtyper, og derfor kræver opførelse af broer og øvrige anlæg mv. dispensation iht. naturbeskyttelsesloven. Anlæg i landzone kræver desuden landzonetilladelse.
På baggrund af afgørelser fra klagenævnet har Skanderborg Byråd i juni 2024 vedtaget nye retningslinjer for broer i søer og vandløb. Du kan se de nye retningslinjer i nedenstående "standard". Den nye praksis for private anlæg er mere restriktiv end den Skanderborg Kommnune tidligere har haft, men Kommunen skal følge den af klagenævnet udstukne praksis.
Du kan ansøge om broer mv. i nednestående skema -nedenfor kan du også læse FAQ i forbindelse med den nye praksis/retningslinje/standard.
Ved øvrige tvivlsspørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på: naturbeskyttelse@skanderborg.dk