Her kan du følge arbejdet med forundersøgelsen omkring udvikling af Himmelbjerget.
Himmelbjerget er vores fælles perle, der gemmer på både demokratihistorie, smuk natur, geologisk historie, festlige traditioner og meget mere. Skanderborg Kommune har i gennem længere tid i samarbejde med borgere, Realdania og rådgivere arbejdet på en plan for hvordan man kan udvikle Himmelbjerget. Ønsket er at både lokale og turister går derfra med en skøn naturoplevelse, men også en forståelse af hvad Himmelbjerget betyder og har betydet for fællesskabet og demokratiet.
I oktober 2021 offentliggøres første skridt - foranalysen, som er lavet af Hasløv og Kjærsgaard og som bygger blandt andet på en lang række interviews med lokale og nationale interessenter.
Forud for forundersøgelsen er der udarbejdet et forståelsespapir, som du kan finde nederst på siden. Forståelsespairet er formuleret af styregruppen og en række lokale aktører og indeholder en overordnet vision og en række principper for udviklingen af området, som Byrådet vedtog i maj 2018. Udgangspunktet for udarbejdelse af forståelsespapiret var et stort borgermøde med lokale interessenter afholdt 2019.
Skriv til os
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at skrive til os på mailadressen himmelbjerget@skanderborg.dk.
Du får svar direkte fra os på mail. Hvis dit spørgsmål er relevant for andre, vil vi offentliggøre det her på siden i anonymiseret form. Hvis du ikke ønsker dit spørgsmål offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Hør fra os
Hvis du gerne vil følge projektet lidt tættere, kan du tilmelde dig den digitale postliste, så du modtager projektinformation direkte i din mailboks. Skriv til os på: himmelbjerget@skanderborg.dk.
Klik på linket nederst på siden for at se, hvordan vi beskytter dine personlige data.