Her kan du finde Byrådets udviklingspolitik, dets styrelsesvedtægt, forretningsorden og kompetenceplan samt kommunikationspolitik, politik for borgerinddragelse og politik for mødet mellem borger og kommune.
Udviklingspolitik
Byrådet har med udviklingspolitikken formuleret en vision og fire strategispor, som tilsammen udgør pejlemærkerne for udviklingen af Skanderborg Kommune i byrådsperioden 2022-2025.
Visionen ”Mennesker møder Mennesker – i Danmarks smukkeste kommune” handler om, at vi skaber udvikling sammen, og at Skanderborg skal være en grøn og bæredygtig kommune, hvor alle har muligheder for at skabe sig et godt liv.
Styrelsesvedtægt
I Styrelsesvedtægten kan du finde reglerne for kommunens organisering.
Her kan du blandt andet læse, at Byrådet har 29 medlemmer, og at Byrådet vælger en borgmester og en første og en anden viceborgmester.
Og det er her, at du finder en beskrivelse af borgmesterens opgaver og en beskrivelse af alle udvalg, deres sammensætning og opgaver.
Forretningsorden
I forretningsordenen finder du blandt andet reglerne for åbne og lukkede byrådsmøder, udsendelse af dagsordner, fremlæggelse af sager, ledelse af byrådsmøder, udsættelse af sager, ændringsforslag og afstemninger.
Kompetenceplan
I kompetenceplanen kan du se, hvordan Byrådet har valgt at fordele beslutningskompetencen mellem Byråd, udvalg og administration.
Kommunikationspolitik
I Kommunikationspolitikken kan du finde visionen og strategisporene, der sætter rammerne for, hvordan vi kommunikerer i Skanderborg Kommune.
Politik for borgerinddragelse
I Politik for borgerinddragelse kan du læse Skanderborg Kommunes politik for, hvordan vi inddrager borgerne i politiske beslutninger.