Som borger i Skanderborg Kommune har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til Byrådet i byrådssalen, hvis blot dine spørgsmål har almen interesse.
For at sikre at du får det bedst mulige svar, skal dine spørgsmål være Byrådet i hænde senest fem hverdage før byrådsmødet. Er byrådsmødet en onsdag, skal vi have dit spørgsmål senest torsdagen før.
Se i øvrigt det fulde regelsæt herunder
Send dit spørgsmål til:
Byråds- og Direktionssekretariatet
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
eller på skanderborg.kommune@skanderborg.dk Mrk. ”Spørgsmål til Byrådet i spørgetiden den [indsæt dato]”. Husk at skrive i mailen, hvem og hvor mange, I kommer.
Yderligere information
Har du spørgsmål til et mere specifikt fagområde, har du mulighed for at tage kontakt til borgmesteren eller formanden for det politiske udvalg.