Ofte vil du kunne etablere solceller uden godkendelse fra kommunen. Her kan du læse om, hvad du bør undersøge inden du går i gang med projektet.
Før du går i gang skal du tjekke følgende punkter:
- Er din ejendom omfattet af en lokalplan, byplanvedtægt eller en deklaration, som indeholder bestemmelser, der eventuelt strider mod opsætning af solceller og/eller solfangere på din ejendom?
- Er huset fredet eller bevaringsværdigt eller gælder der særlige fredningsbestemmelser i det område, hvor din ejendom er beliggende?
- Er der risiko for, at refleksioner fra solcellerne eller solfangere kan genere naboerne?
- Kan tagkonstruktionen klare den øgede belastning med solcelle- eller solfangeranlægget og eventuel øget snelast?
På vores netkort kan du se, hvor der er lokalplaner, fredede bygninger mv.
Kontakt os for mere information på byggesag@skanderborg.dk eller telefon 87 94 77 03.
Afstandsforhold
Solceller skal som udgangspunkt holdes i en afstand af 2,5 m fra skel. Dette gælder både solceller på terræn og solceller på tag. I sommerhusområder skal afstanden være 5,0 m.
Hvis du har et ønske om, at placere solceller nærmere skel, vil det kræve en ansøgning om byggetilladelse, og vi vil så vurdere, om der er mulighed for dette.