I Skanderborg Kommune er det Renosyd, der administrer affald fra husholdninger og erhverv. Der er fire genbrugspladser i kommunen, og på affaldscentre sorteres genanvendelige materialer som for eksempel pap, plastik, aviser og batterier. Gode genbrugsting sælges videre fra Værdicentralen i Skanderborg.
Affaldsplan 2023-2026
Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Renosyd har i samarbejde lavet en plan for at reducere den samlede affaldsmængde.
Se Affaldsplan 2023-2026 her (pdf).
Dit affald
Du kan bestille storskrald, tjekke tømmedage og se, hvilke affaldsordninger, du er med i på Renosyds hjemmeside. Der finder du også gode råd til korrekt sortering af dit affald og aktulle priser for håndtering af affald.
Se dine affaldsordninger, tømmedage og bestil storskrald hos Renosyd.
Sådan placerer du dine affaldsbeholdere
For dig, der bor i hus med egen grund
For dig, der bor i lejlighed
- At der som udgangspunkt er minimum 150 cm. passage fri mellem kørebanekant/kantsten og forkant af afdækning. (Hvis en trappe eller lign. gør det umuligt at opfylde afstandskravet, kan der i nogle tilfælde gives dispensation. Kontakt Klima, Veje og Mobilitet på vtd@skanderborg.dk)
- At der laves afskærmning som dækker beholderne på alle sider mod vejen.
- At afskærmningen har overdækning eller låg (anbefaling ikke et krav).
- At beholderen monteres med lås, hvis det er muligt. Kontakt evt. Renosyd her om.
- At afskærmningen skal fastgøres til enten belægning eller mur. Det anbefales, at den udføres med ben, der kan justeres efter terrænet.
- At afskærmningen skal udføres i stål eller metal i farven grå RAL-farve 7024
- At der kan anvendes strækmetal, hulplade (eller stålplade, som på anden måde er ventileret)
Anmeld byggeaffald
Skal du nedrive, renovere eller vedligeholde en bygning eller et anlæg, og giver det mere end 1 ton byggeaffald, skal du anmelde det til kommunen. Følg de tre trin i vejledningen herunder.
Sortering af byggeaffald
Byggeaffald skal, ligesom alt andet affald, altid sorteres grundigt. Vær særligt opmærksom på, at byggeaffald kan indeholde problematiske stoffer som asbest, der kræver særlig affaldshåndtering.
Lovpligtig indberetning, når affaldet er afleveret
Senest 4 uger efter, at modtageanlægget har modtaget hele affaldsmængden, skal vi modtage en indberetning af anmeldelsens løbenummer, modtagne affaldsmængder fordelt på EAK-koder og underopdelt i affaldsfraktioner, samt dato for modtagelsen af affaldet.
Det er modtageanlægget, der skal lave indberetningen. Indberetningspligten gælder ikke for genbrugspladser.
For nuværende er løbenummeret kommunenummer efterfulgt af sagens nummer. Indberetningen skal ske på mail til virksomhed@skanderborg.dk.
Byggeaffald som vejfyld
Til etablering eller reparation af skovveje, markveje og stier, samt til fundamenter, på pladser og lignenede, er det tilladt, at bruge visse typer byggeaffald som vejfyld.
Erhvervsaffald
Alt affald, som virksomheder frembringer, betegnes som erhvervsaffald.