Ønsker du at passe en nærtstående i hjemmet, kan kommunen ansætte dig med løn i op til seks måneder efter Servicelovens § 118.
Din nærtstående skal have brug for pasning på grund af langvarig eller kronisk lidelse.
Hvem kan passe en nærtstående?
- Du skal være pårørende, fx barn, ægtefælle, samlever eller forældre. Din tilknytning skal være så tæt, at det er oplagt, at du varetager pasningen.
Sådan søger du om at passe nærtstående
Hvad skal der til for at blive ansat?
- Din nærtstående skal have betydelig, varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af langvarig eller kronisk lidelse.
- Alternativ til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet.
- Plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.
- Ansættelse af pårørende til pasning af nærtstående kan kun ske en gang, og andre pårørende kan ikke efterfølgende ansættes.
- Der skal være enighed imellem parterne om pasningen. Kommunen skal vurdere, at der ikke er noget afgørende, der taler imod ansættelse.
- Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne benytte dig af muligheden for at passe en nærtstående.
Orlov til pårørende
Du har ret til orlov fra dit arbejde i den periode, hvor du er ansat.
Hvordan er ansættelsesforholdene?
- Som pårørende ansættes du af den kommune, hvor din nærtstående bor.
- Kommunen har arbejdsgiveransvaret, og der indgås en ansættelsesaftale.
- Lønnen reguleres årligt.
Hvad er ansættelsesperioden?
- Ansættelsen kan højst vare seks måneder.
- Ansættelsesperioden kan opdeles i to perioder af indtil tre måneders varighed.
- Hvis perioden er på mindre end tre måneders varighed, kan det ikke efterfølgende ændres.
- Orloven kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.
Vil du vide mere?
Kontakt Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap. Kontaktopysninger findes nederst på siden.