Du kan få hjælp til behandling, hvis du har betydeligt varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer. Formålet med behandlingen kan fx være at genoptræne hjernens tabte funktioner eller at behandle traumer psykologisk.
Ansøg om behandling
Hvis du vil ansøge om behandling eller vide mere, kan du kontakte Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap.
Hvornår kan jeg få hjælp til behandling?
Du kan søge om hjælp til behandling:
- når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre dine fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og
- når du ikke kan opnå dette gennem de behandlingstilbud, du kan tilbydes efter anden lovgivning.
Behandlingen er, i forhold til andre socialpædagogiske tilbud, mere vidtrækkende med en tværfaglig behandling af den nedsatte funktionsevne.
Du kan læse mere i serviceloven på hjemmesiden retsinformation.dk