Har du en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan kommunen yde støtte til køb af bil, når din nedsatte funktionsevne i væsentlig grad
1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil,
2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller
3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor du har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.
Du kan også søge støtte til handicapbil på vegne af dit barn, hvis dit barn har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.