Hvor skal vi placere solceller og vindmøller?

Hvorfor vil en naturskøn kommune have så mange solceller og vindmøller?

Byrådet ønsker, at Skanderborg Kommune skal tage del i ansvaret for den grønne omstilling. Det er nødvendigt, at vi får flere vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg), hvis vores mål om at producere lige så meget grøn strøm i 2030, som vi skal bruge i kommunen, skal nås.

---

Er målet om selvforsyning i 2030 ikke for ambitiøst?

Vi kan ikke løse verdens klimakrise i vores kommune alene. Men vi har en bunden opgave i forhold til den grønne omstilling. Byrådet skal blandt andet udpege områder i Skanderborg Kommune, hvor vi kan placere VE-anlæg. Og her er det vigtigt, at vi står med det bedst mulige beslutningsgrundlag. For det er jo beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden.

Derfor har vi også designet en proces, som giver berørte lokalsamfund store muligheder for at få indflydelse på de enkelte projekter, for at tilpasse til dem til de lokale forhold, så de giver mest mulig værdi til lokalsamfundet, og for at give sin mening til kende før den politiske proces overhovedet er gået i gang.

---

Ligger placeringen af VE-anlæg i de 15 projekter fast?

Nej!! Selv om den enkelte udvikler har tegnet på et kort, hvor man godt kunne tænke sig at placere solceller eller vindmøller, så er intet lagt fast i forhold til en eventuel placering. Det vi ser lige nu, er kun ønsker fra udvikleres side.

Når den politiske behandling går i gang med høringer og nedsætning af lokale dialoggrupper osv. kan de enkelte projekter sagtens ende med at blive placeret anderledes i lokalområdet. Men der er vi slet ikke endnu.

---

Lytter I overhovedet til borgerne eller er det bare noget, I siger?

Den proces vi har vedtaget omkring etableringen af VE-anlæg giver de berørte lokalsamfund langt større mulighed for at få indflydelse på de enkelte projekter end vi nogensinde har set før, og det før Byrådet har taget stilling til noget som helst. Det er noget helt nyt, så vi er på ukendt land.

Vi er et sted i processen lige nu, hvor udvikler og lokalsamfund skal se om ikke de kan nå hinanden, og sammen skabe et projekt der giver reel værdi til lokalsamfundet. Når først vi kommer der til, hvor udvikleren sender et konkret projekt ind til kommunen, så går den almindelige demokratiske proces i gang med dialogmøder og høringer.

Her kommer vi bestemt til at lytte til de berørte lokalsamfund og borgere. Det er i kommunens interesse, at så mange som muligt bliver tilfredse. Derfor kommer vi til at lytte til alle de input, der kommer undervejs i den politiske proces.

---

Hvorfor sætter I ikke bare solceller på tagene?

Flere har i den offentlige debat peget på hus- og virksomhedstage som et oplagt sted at placere solceller. Gør vi det på alle vores kommunale bygninger, rækker det til at dække ca. 5% af den strøm, som vi har brug for. Udfordringen er, at der er en række nationale regler, som i praksis betyder at det kun med stor vanskelighed kan være lovligt for kommunen at etablere solceller på alle kommunens egne bygninger.

Det kræver, at kommunen opretter et solcelleselskab, som etablerer anlæggene, sælger al produktionen til nettet uden afgifter, og køber den tilbage med afgifter til den selv samme bygning – og at selskabet har økonomisk overskud. Dertil kommer at en del af de eksisterende bygninger ikke kan bære et solcelleanlæg. Vi har også regnet på at etablere solceller på kommunale parkeringsarealer, og der er vi stødt ind i samme juridiske udfordringer. Det er regler, vi arbejder sammen med KL (Kommunernes Landsforening) på at få løsnet.

Vi har som en del af klimaplanen også aktiviteter, hvor vi forsøger at understøtte vores virksomheder med at etablere solceller på deres tage. De har udfordringer med at mange, især ældre, industritage slet ikke kan bære et anlæg, men vi håber at få så mange op som muligt.

Det samlede mulige areal er dog alt for lille til at dække det forventede elforbrug i 2030.

Der er ca. 180 hektar erhvervsareal på tagene af større bygninger. Inkluderes små bygninger, udgør arealet ca. 306 hektar. Som for kommunale tage vil placering, hældning, bæreevne mv. have væsentlig betydning for hvor stort det faktiske potentiale for etablering af solceller er. Med antagelser som for kommunale tage, er et særdeles groft estimat at der kan etableres cirka 24 hektar solceller på erhvervstage.

Realistisk set er arealet sandsynligvis mindre. Hertil kommer at det vil tage en rum tid at etablere disse solceller, da der vil blive tale om mange individuelle ejere, der vil skulle investere i solcellerne. For at overkomme barrierer mv., er der et tiltag i klimaplanen, der skal understøtte virksomhederne i at etablere af solceller på erhvervstage.

---

Hvorfor kan solcellerne ikke stå langs med motorvejen?

Der er mange muligheder for at placere solceller tæt ved motorveje i Skanderborg Kommune. Desværre er der også nogle områder, der er omfattet af udpegninger af særlig landskabelig interesse i kommuneplanen – områder der i kortet i det kommende tillæg til kommuneplanen er udpeget som ”negativ” eller røde områder. 

Det er desværre sådan, at staten stort set altid nedlægger veto mod, at vi placerer solceller her.

---

Er I ikke bange for, at folk flytter fra kommunen og landsbyer dør, når VE-anlæg flytter ind?

Vi skal bruge den sunde fornuft, når vi placerer de her anlæg. Vi skal tage størst muligt hensyn til de lokalsamfund, som ligger nær et VE-anlæg. Vi vil rigtig gerne, at VE anlæg skal skabe værdi, så de som minimum opvejer ulemperne ved at have dem i nærheden. Men det kræver stort lokalt kendskab at vide, hvad der er vigtigt i hvert enkelt lokalområde, og hvordan et anlæg bedst kan bidrage til den værdiskabelse. Det er faktisk én af de vigtigste årsager til, at vi har sat et ekstra led på processerne og lavet en særskilt udviklingsproces til VE-anlæg.

---

Hvad mener I med, at I inddrager lokalsamfundet og borgere tidligere end førhen?

Det som vi især gør anderledes er, at vi giver projektudvikler og lokalsamfundet mulighed for at gå i dialog før der overhovedet ligger et færdigt projekt. Projektudviklerne får mulighed for at præsentere deres tanker og ideer overfor lokalsamfundet. Og lokalsamfundet får mulighed for at tage stilling og lufte eventuelle udfordringer i forhold til det, der ligger foreløbigt. Så er det meningen at lokalsamfund og udvikler sammen skal finde frem til løsninger, hvor et VE anlæg kan bidrage mest til lokalsamfundet.

Det kan være i form af mulighed for lokalt medejerskab eller, at det skal rykkes, at det skal være mindre for at mindske gener, eller at det skal være større for at kunne finansiere store lokale ønsker om f.eks. lokal skov, cykelsti eller noget helt femte.

Hele ansøgningsprocessen for VE-anlæg (som kan ses på grafikken), er en ekstraordinær proces der kommer INDEN den almindelige politiske behandling, hvor der blandt andet også er dialogmøder og høringsperiode, hvor borgerne er med til at udvikle et anlæg. Så når det gælder VE-anlæg, får borgere altså endnu mere indflydelse, end det er tilfældet ved alle andre politiske sager.

---

Hvordan kan en solcellepark blive en gevinst for en landsby?

Vi har valgt, at det berørte lokalsamfund skal have noget konkret ud af få et VE-anlæg i nærheden. Derfor har vi lagt op til, at der skal foregå en dialog mellem udvikleren og lokalsamfundet før der overhovedet foreligger en sag til politisk behandling. Vi har lagt op til at der kan foregå en lokal forhandling mellem udvikler og lokalsamfund, hvor den lokale landsby kan komme med konkrete ønsker både til udformning og til en evt. kompensation.

Det kan være, at udvikler og lokalsamfund bliver enige om at give mulighed for at købe andele i projektet, eller at der skal der laves et grønt område, nye stier ud i naturen eller hvad det måtte være. Det er netop det nye i processen, at det bliver muligt for lokalsamfund og udvikler at have denne dialog før et projekt bliver behandlet politisk.

---

Hvorfor er en god idé at inddrage borgerne så tidligt i processen?

Når man kigger rundt i landet, så er der ofte modstand mod vindmøller og solcelleanlæg. Vi mener den her model giver vores borgere de bedste muligheder for at få indflydelse - og for at noget konkret ud af at have et VE-anlæg i nærområdet. Man kunne jo håbe, at nogle lokalsamfund vil se det som en gevinst at få et VE-anlæg i nærområdet, fordi man virkelig får mulighed for at påvirke og derfor vil opleve en attraktiv kompensation som gavner hele lokalsamfundet. På denne måde har borgerne også mulighed for at foreslå andre placeringer i området.

Vi kan godt se, at den tidlige inddragelse kan skabe forvirring omkring, hvorvidt borgere kan regne med, om placeringen af VE-anlæggene er fastlagt eller ej. Om løbet er kørt, som mange betegner det. Det er det ikke for vi har slet ikke taget hul på den politiske behandling af sagen, og når det sker får den sin egen høringsproces osv.

---

Reel inddragelse i de her projekter forpligter også, er I også villige til at bruge borgerne inputs endnu mere aktivt?

Det er jo sådan, at det er den enkelte udvikler, der selv beslutter, hvad de sender ind som forslag til den politiske behandling som skal i gang, efter den lange borgerinddragelse. Det kan vi ikke bestemme – men vi forventer da, at det reviderede projekt indtænker de lokale ønsker til projektet.

Byrådet og kommunens administration kommer til at drøfte de perspektiver og eventuelle problemstillinger, der er i de forskellige projekter, før vi tager stilling til, om et projektskal videre til en egentlig politisk behandling.

Når det er sagt, så står Byrådet med en bunden opgave i forhold til at bidrage til den grønne omstilling. Vi kommer jo ikke i mål, hvis alle borgere siger ”Nej ikke hos os”. Byrådet kommer til at udpege områder i Skanderborg Kommune, hvor der kan placeres VE-anlæg. Og her er det vigtigt, at Byrådet står med det bedst mulige beslutningsgrundlag for det er jo beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden.

---

Er der jobs i VE-anlæg? Og hvordan?

Der er ingen tvivl om, at der er beskæftigelsesmuligheder i den grønne omstilling generelt. Vi har en del virksomheder i Skanderborg Kommune, som i dag arbejder med klima og grøn omstilling på forskellige områder.

Det er givet, at nogle af de her projekter også kan give vækst hos lokale virksomheder. Hvor meget kan vi ikke sige og det er heller ikke afgørende for beslutningen.

Til gengæld ved vi, at virksomhederne i vores kommune får brug for masser af grøn strøm i fremtiden, så de kan lave deres produkter grønt og bæredygtigt, og på den måde fastholde og udvikle deres virksomhed.

---

- Politikerne vælger et antal VE-projekter, som skal videre i processen til borgermøder og udviklingsmøder. Er et muligt resultat af denne borgerinddragende proces, at nogle projekter bliver anderledes placeret, bliver stærkt reduceret, eller slet ikke bliver til noget?

Det vil både være muligt, at projekterne bliver flyttet, reduceret eller gjort større eller helt droppet. Det handler også om hvad dialogen mellem udvikler, borgerne og Byrådet munder ud i.

---

- Hvem hjælper landsbyerne i ‘udviklingsprocessen’? Bliver det landsbyerne mod VE opstillingsselskaberne?

Skanderborg Kommune har indgået aftale omkring proceshjælp med Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi. Søren vil bistå med hele processen som en neutral rådgiver. Han vil bl.a. hjælpe landsbyerne med at bringe deres udviklingsønsker frem.

Søren har mange års erfaring med borgerprocesser og VE-projekter, bl.a. i dannelsen af Samsø Energi-Ø.

---

- Hvis man bor indenfor nogle af de foreslåede 16 projektområder, hvor længe kan man forvente at skulle stå på ‘ventelisten’ før der kommer en afklaring?

Der kommer allerede en første afklaring på onsdag den 20. november, hvor Økonomi- og Erhvervsudvalget udpeger 2 – 3 projekter til igangsætning af denne nye proces. Udvalget vil også beslutte, hvad der skal ske med de resterende projekter – nogen skal udgå helt, nogen skal vente på en senere afklaring om igangsætning i en ny ansøgningsrunde. 

Det politisk mål om CO2-neutralitet gælder jo i 2030. Det tager op til to år at bygge et anlæg, og omkring to år at få al planlægningen gennemført (Kommuneplan og lokalplan mv.). 

Det betyder at den seneste beslutning om igangsætning af et VE anlæg skal ske i 2026.

---

- Hvad kan man forvente, hvis man bor i det ‘hvide områder’, de såkaldte dialogområder?

Man kan forvente, at der måske kan komme et VE-projekt. De hvide områder er såkaldte dialogområder. Det betyder, at der både kan være lokale forhold, der taler for tilpasning af et projektforslag, og forhold der taler decideret imod et anlæg. Det vil i givet fald skulle afklares.

For at opfylde det politiske mål skal 4% af det hvide område omfattes af solceller. Dette gælder, hvis der slet ikke opføres vindmøller. Der er altså en begrænset mulighed/risiko for at få et VE-projekt i nærheden, hvis man bor i et dialogområde. 

---

- Hvordan bliver de potentielle miljømæssige konsekvenser af de store VE-anlæg på det lokale dyreliv og naturområderne vurderet og håndteret?

Den naturmæssige påvirkning af de fleste VE-anlæg er meget lille. Der vil i tilfældet solcelleanlæg normalt blive en væsentlig øget biodiversitet, særligt hvis anlægget udlægges på tidligere konventionelt dyrkede arealer, og ikke afgræsses intensivt.

Det er kun store dyr som eksempelvis råvildt, der forhindres i at færdes i området. Potentielle miljømæssige konsekvenser vedrører især risiko for påvirkning af grundvand, og det håndteres i miljøkravene i miljøtilladelsen. Der vil f.eks. være krav om at transformatorstationer etableres med kar til opsamling af eventuelt spild, eller krav til overflader og materialer på solceller.

I forhold til vindmøller, er der en særlig opmærksomhed på påvirkning af fugle og flagermus. Derfor kræver opsætning af vindmøller en større undersøgelse for at klarlægge om der er risiko for væsentlig påvirkning af disse arter i området. 

---

- Påvirker VE-anlæg ejendomsværdier lokalt?

Et VE anlæg kan både påvirke ejendomsværdi positivt og negativt. Hvis der f.eks. kommer en lokal skov som konsekvens af anlægget, giver det en positiv påvirkning, mens en tidligere udsigt, der nu dækkes af et læhegn kan give en negativ påvirkning.

Der er med VE-loven vedtaget 4 ordninger med henblik på at fremme befolkningen accept af og engagement i udbygningen med vindmøller og solceller. Der er tale om: Værditabsordningen, Salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og Grøn Pulje. Energistyrelsen administrerer ordningerne. De tre første henvender sig direkte til borgere, som risikerer et værditab som følge af at få et VE anlæg som nabo.

Der står mere om disse ordninger på Energistyrelsens hjemmeside.

---

- Hvor meget støjer vindmøller og solcelleanlæg?

Solcelleanlæg støjer kun yderst marginalt fra transformerne. Selve solcellerne siger ikke noget.

Vindmøller afgiver støj. Der vil dog være støjkrav som skal overholdes. Der må som udgangspunkt ikke placeres vindmøller nærmere end 4 gange møllens totalhøjde fra en bolig. Samtidig skal grænseværdierne nævnt i ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” overholdes.

Hvis ikke det er muligt kan det i sidste ende være en løsning at opkøbe nærtliggende boliger.

Skanderborg Kommune har udarbejdet en kortlægning af områder, der ikke er i spil til placering af større solcelleanlæg. Du kan se kortet nedenfor.

Rødskraverede områder

Her kan der ikke placeres solcelleanlæg. De rødskraverede områder viser kortlægningen af, hvor solcelleanlæg ikke er mulige. Områderne omfatter blandt andet beskyttede naturområder, bevaringsværdige landskaber og kirkeindsigtsområder.

Udenfor de lyserøde områder

Her vil vi undersøge muligheden for placering af solcelleanlæg og vindmøller nærmere.

Særligt om solceller: Vi er ikke færdige med at se nærmere på disse områder. Der ligger både boliger, veje og andre ting, som ikke er forenelige med solcelleanlæg. Det er derfor ikke sikkert, at der kan opstilles solceller overalt indenfor disse områder – og eventuelle projekter vil altid skulle tilpasses til stedet.

Særligt om vindmøller: Der er en række særlige krav til vindmølleplanlægning, som adskiller sig fra reglerne om placering af solcelleanlæg.

Der skal blandt andet være en afstand til omkringliggende boliger på mindst fire gange møllens højde, dvs. 600 meter for 150 meter høje møller.

De særlige krav gør, at det langt fra er alle steder, der vil være egnede til at opstille vindmøller. Opstilleren kan evt. opkøbe boliger for at skabe plads til møllerne.

Klik på kortet for at forstørre det.

Kortlægningen består af en række forskellige korttemaer, som er lagt sammen til ét samlet kort. Herefter er kortet teknisk renset ved at lukke små huller og fjerne mindre områder.

Nogle af korttemaerne, som er medtaget i de røde områder, er obligatoriske, og nogle har Skanderborg Kommune selv valgt at tilføje.

Nedenfor kan du se en oversigt over de temaer, som tilsammen udgør de røde områder i den foreløbige kortlægning.

 

Obligatoriske røde områder i kortet

Ca. 95 % af de røde områder på kortet består af ”obligatoriske” områder/interesser, hvor lovgivning, statslige interesser og eksisterende by umuliggør placering af større solcelleanlæg og vindmøller. De lag, vi har medtaget her, er:

• Særlige landskabelige interesseområder jf. kommuneplanen
• Uforstyrrede landskaber jf. kommuneplanen
• Kommuneplanrammer udlagt til andre formål (undtagen vindmølleområder og støjbuffere langs motorvejen, som ikke er uforenelige med solceller)
• Natura 2000-områder
• Søbeskyttelseslinje
• Åbeskyttelseslinje
• Fortidsmindebeskyttelseslinje
• Fredede områder
• Fredskov
• § 3-beskyttet natur
• Skovbyggelinje reduceret til 20 meter
• Vejbyggelinje omkring statsveje
• Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

De obligatoriske områder omfatter tilsammen ca. 32.590 hektar.

 

Frivillige røde områder i kortlægningen

De sidste 5 % er ”frivillige” områder/interesser, som Skanderborg Kommune som udgangspunkt selv afgør, om vi ønsker at friholde for solceller. Her har vi medtaget:

• Fremtidige vækstretninger for større byer jf. kommuneplanen
• Dele af skovrejsning ønsket jf. kommuneplanen
• Dele af skovrejsning uønsket jf. kommuneplanen
• Ét kulturmiljø jf. kommuneplanen (Illerup Møllebro)
• Kirkeomgivelser
• Kirkebyggelinjer

De frivillige områder omfatter ca. 1.704 hektar.

 

Hvor meget areal er der tilbage, som ikke er rødt?

Den foreløbige kortlægning af kommunen indeholder i alt 34.294 hektar røde områder.

Der er ca. 11.276 hektar tilbage udenfor de røde områder. Her skal vi undersøge nærmere, om der kan opstilles solceller og vindmøller. Hvis byrådets målsætning om 100 % VE i 2030 skal dækkes med solcelleanlæg alene, skal der opstilles solceller på ca. 4,4 % af disse områder (svarende til 500 hektar). Afhængig af hvor mange vindmøller, der kan opstilles, og hvor mange solceller, der opsættes på bygninger, p-anlæg mv. i byerne, vil behovet for solcelleanlæg i det åbne land blive tilsvarende mindre.

Se pdf med temaer for den foreløbige kortlægning 

For tematillæg med retningslinjer for store solcelleanlæg og vindmøller

• Indkaldelse af idéer og forslag
  I perioden 25. august til den 29. oktober 2023 var der foroffentlighedsfase. Der indkom 150 bemærkninger. 
   
• Igangsætning af planlægningen
  Efter indkaldelsen af idéer og forslag tog Byrådet på deres møde den 21. februar 2024 stilling til de skriftlige høringssvar og besluttede på den baggrund, at planlægningen skal fortsætte.
   
• Udarbejdelse af planforslag og miljøvurdering
  Skanderborg Kommune udarbejder et forslag til tillæg til Kommuneplan 21 med tilhørende miljøvurdering. Idéer og forslag fra den første høringsperiode indgår i arbejdet.
  Undervejs i processen foretages en høring af berørte myndigheder om afgrænsningen af miljøvurderingen efter miljøvurderingslovens § 32, stk. 3, nr. 2.
   
• Byrådet godkendte planforslaget til offentlig høring den 25. september 2024. 
  Byrådet behandlede udkastet til kommuneplantillægget og den tilhørende miljøvurdering, som belyser planforslagets forventede miljøpåvirkninger.
   
• Offentlig høring af planforslag med miljøvurdering
  Forslag til tillæg til Kommuneplan 21 og miljøvurdering sendes i offentlig høring fra den 8. oktober til den 28. november 2024. Her kan alle med interesse i planen komme med bemærkninger til planlægningen.
   
• Endelig vedtagelse af planen
  Alle høringssvar samles og vurderes af både administrationen og Byrådet. Planforslaget tilpasses evt. på baggrund af høringssvarene. Endeligt tager Byrådet stilling til om planen skal vedtages, og dermed udgøre det nye grundlag for placering af vedvarende energianlæg i Skanderborg kommune. Planens vedtagelse kan påklages i fire uger fra ikrafttrædelsesdatoen.
   
• Opstart af planlægning for enkeltprojekter på baggrund af ansøgning
  Udvikler indsender et modnet projekt, hvor Klima-, Miljø- og Planudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter hvorvidt planlægningen skal igangsættes.

For de enkelte projekter

• Indkaldelse af interessetilkendegivelser til VE-projekter
  Sker medio juni til 17. september 2024. 
   
• Prioritering af indkomne forslag til VE-projekter
  Indkomne forslag screenes og prioriteres af Økonomi- og Erhvervsudvalget.
   
• Projektmodning af enkelte interessetilkendegivelser via borgermøder og 3-4 møder med dialoggruppe. 
  Skanderborg Kommune faciliterer borgermøder og dialoggrupper sammen med udviklere og lokalsamfund. 
   
• Bygherre sender endelig ansøgning til Skanderborg Kommune
   
• Planlægningen for hvert projekt gennemgår en planproces med Kommuneplantillæg, Lokalplan og Miljøkonsekvensvurdering af projektet og Miljøvurdering af planerne (sammenskrevet til en samlet rapport).
  
  Skanderborg Kommune indkalder forslag til afgrænsning af miljørapporten.
  Der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport.
  Forslag vedtages af byrådet til offentliggørelse.
  Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
  
  Herefter samles der op på indkomne høringssvar.
  Planen vedtages af byrådet evt. med indarbejdede ændringer.
  Der kan klages over vedtagelsen af planen i 4 uger fra vedtagelse.

Der har været debat om solcelleanlægs mulige miljøpåvirkning med afgivning af PFAS, bly og andre skadelige stoffer til omgivelserne. Miljøpåvirkningen afhænger i høj grad af det konkrete anlæg og de konkrete modeller af solpaneler, der vælges, bl.a. om bagsiden af solpanelerne er med folie eller glas. 

Vi har stort fokus på at begrænse negative miljøpåvirkninger fra de kommende VE-anlæg, både i den overordnede planlægning og i de konkrete projekter.

Kommuneplantillægget om placering af solceller og vindmøller skal miljøvurderes. Her belyses de mulige miljøkonsekvenser af planlægningen på det videns- og detaljeringsniveau, der er tilgængeligt. Da planlægningen vil være forholdsvis overordnet, vil miljøvurderingen forventeligt også blive forholdsvis overordnet.

Miljøpåvirkningen styres bedst i planlægningen for de konkrete VE-projekter

Miljøpåvirkningen fra et nyt VE-projekt styres allerbedst i planlægningen for det konkrete projekt. Her kan vi stille mange krav til miljøpåvirkningen med værktøjerne lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurdering og § 25-tilladelse (tidligere VVM-tilladelse).

I vores første planlægning for et solcelleanlæg ved Østerskovvej i Låsby har vi blandt meget andet miljøvurderet påvirkningen fra PFAS og bly. Vi har her stillet vilkår i § 25-tilladelsen om, at bygherre inden opstilling skal dokumentere, at anlægget ikke afgiver PFAS, bly, pesticider og biocider til omgivelserne. Der gives kun mulighed for at opstille solpaneler med bagside af glas. Bygherre har også oplyst, at de solpaneler, de forventer at opstille, tjener CO2-belastningen fra produktionen ind på 5-10 år.

Planlægningen sikrer bl.a. også, at der opstilles afskærmende beplantning omkring anlægget, og at den afskærmende effekt overvåges i hele anlæggets levetid. Den landskabelige påvirkning begrænses desuden med krav om materialerne skal have antirefleksbehandling og mørke jordfarver, som er mindre synlige i landskabet. Der er udlagt biodiversitetsområder og fokus på artssammensætning i beplatningsbælterne. Og der stilles krav om, at anlægget skal nedtages efter endt drift og området tilbageføres til landbrug.

Du kan se lokalplan, miljørapport og § 25-tilladelse for Solcellepark ved Østerskovvej, Låsby, i punkher.

Byrådet har allerede fastlagt en standard for etablering af vedvarende energianlæg i Skanderborg Kommune. 

Standarden beskriver en række kriterier, vi lægger vægt på i konkrete vedvarende energiprojekter, for at sikre at kommunen som helhed og de berørte lokalområder får størst mulig gavn og færrest mulige gener af den grønne omstilling.

Her finde du "Standard for etablering af vedvarende energianlæg - vindmøller og solcelleparker"

Standarden er forløberen for kommuneplantillæg 21-14, der indeholder retningslinjer for etablering af solcelleanlæg og vindmøller

Netop nu er forslag til Tematillæg for placering af store solcelleanlæg og vindmøller, Kommuneplantillæg 21-14, i høring indtil den 28. november 2024.

Du kan se forslag til tematillæg her:

Forslag til Kommuneplantillæg 21-14

Du kan indgive dit høringssvar her:

Indsend høringssvar til forslag til Kommuenplantillæg 21-14

Vi åbnede for indkaldelse af interessetilkendegivelser til VE-projekter i juni 2024, hvor fristen var 17. september 2024. 

I den forbindelse havde vi følgende krav til interesserede udviklere: 

For at komme i betragtning til prioritering af dit VE-projekt, skal du indsende følgende oplysninger om projektet:

• Hvor mange MW og MWh anlægget forventes at producere. 
• Hvor anlægget skal nettilsluttes.
• Hvilke adgangsveje, der berøres af projektet. 
• Hvilke særlige udfordringer I ser i dette projekt på det ønskede sted. 
• Hvordan projektet giver noget tilbage til lokalsamfundet –Hvilke muligheder ser I? 
• Hvor lang byggeperioden er.  
• Frivillige lodsejeraftaler.  

Skanderborg Kommuneplan 21 er den overordnede drejebog for den fysiske udvikling af Skanderborg Kommune. Her kan du læse om udvikling af vores byer, infrastruktur og meget mere.

Planen for placering af vindmøller og solcelleanlæg bliver et tillæg til kommunenplanen. 

Du kan se hele Kommuneplan 21 her

Du kan læse afsnittet om retningslinjer for tekniske anlæg i Kommuneplan 21 her    

Byrådet og Skanderborg Kommune har fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed.

Læs vores politikker, strategier og standarter inden for grøn omstilling her. 

Du kan også læse mere om vores borgerrettede initiativer på Grøn Skanderborg 

Debatoplægget

Som oplæg til foroffentlighedsfasen i august 2023 blev der lavet et debatoplæg, som beskriver indholdet i planlægningen og de rammer, kommunen arbejder indenfor. Her kan du også læse om processen, lovgrundlaget for planlægningen, og kompensationsordninger for kommende naboer til nye VE-anlæg. 

Hent debatoplægget med oversigtskort her
 

Borgermøde afholdt 7. september 2023

Den 7. september 2023 afholdt Skanderborg Kommune borgermøde om placering af solceller og vindmøller som del af foroffentlighedsfasen. Der deltog cirka 140 borgere på mødet, hvor der var oplæg om klimaplanen og den kommende planlægning, samt workshop omkring mindre lokalområder i kommunen.

Se præsentation fra borgermøde 7. september 2023 her 
 

Hvis du har spørgsmål til placering af vindmøller og solceller, er du velkommen til at kontakte Plan og Byudvikling.

Skriv til: planogbyudvikling@skanderborg.dk.

Hvis du har generelle spørgsmål til grøn omstilling i Skanderborg Kommune, kan du kontakte Klima og Grøn Omstilling.

Skriv til: Klima og Grøn Omstilling