Bekæmpelse af bjørneklo

Kæmpebjørneklo er den største skærmplante i vores natur. Dens stængel kan blive 2-5 meter høj, er hul og har spredte stive hår og røde pletter. Planten kendes også på sine store og udbredte skærme og store fligede grundblade (op til 1,5 meter lange).

Alene strandkvan kan blive næsten lige så høj, men den har mindre skærme og blade. Mens kæmpebjørneklo trives overalt på fugtig og næringsrig jord, ses strandkvan typisk på strandvolde og strandenge langs kysten. Enkelte andre skærmplanter kan forveksles med kæmpebjørneklo for eksempel almindelig bjørneklo og angelik.

Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der spreder sig lynhurtigt. Den er en trussel for vores hjemmehørende arter, idet den udkonkurrerer andre planter. Samtidig skaber den dårlige levevilkår for blandt andet insekter og fugle, da den ikke har noget fødeværdi.

Ved al bekæmpelse af kæmpebjørneklo, er det tilrådeligt at du beskytter hud og øjne, via påklædning, brug af støvler, handsker og briller. Ved brug af buskrydder skal man være særlig opmærksom på risikoen for at komme i kontakt med berøring med plantedele og -saft.

Saften fra kæmpebjørneklo kan skade hud og øjne. Hvis du får saft på huden, skal du vaske saften af så hurtigt som muligt og herefter dække huden til og undgå at den får dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle dem, beskytte dem med solbriller og søge læge.

Rodstikning fortages ved, at roden kappes over ca. 10 cm under jordens overflade f.eks. med en skarp spade.  De afskårne plantedele trækkes op af jorden og fjernes eller efterlades uden jordkontakt, så planten ikke kan genspire.

Rodstikning gøres lettest mens planterne er relativt små i april/maj og metoden er effektiv, særligt hvis man med korte mellemrum laver kontrolbesøg på stedet og fjerner de planter man overså i første omgang.

Plantens overjordiske dele fjernes ved manuel slåning med le eller buskrydder kan bruges til mindre bestande, mens maskinel slåning må bruges til større bestande. Planterne vil dog hurtigt efter slåning danne nye skud, hvorfor slåning skal gentages 3-4 gange gennem vækstsæsonen. Gentagne slåninger hindrer blomstring og frøsætning forhindres.

Årets første slåning skal foretages i april/maj måned så planterne ikke når at sætte frø. Behandlingen gentages med 3-4 ugers mellemrum resten af vækstsæsonen.

Skærmkapning bør kun anvendes som en nødløsning, hvis der ikke er foretaget bekæmpelse tidligere på sæsonen. Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte frø (frøene er fortsat grønne).

Hvis planten har sat grønne frø, kapper man planten oppe under skærmene og skærmene indsamles. Hvis planten kun er i begyndende blomst­ring kan hele planten slås. Ved enkelt­stående planter kan det være en fordel at efterlade hele stæng­len, da det så er nem­mere at finde planten igen for kontrol af ny fremkomne ”panik­skud”.

Vær opmærk­­­som på, at frøene kan være spiringsdygtige, og derfor er det vigtigt, at skærmene fjernes fra arealet. Skærmene indsamles og afleveres på genbrugspladsen til forbrænding.