Når du møder op i den åbne anonyme rådgivning, bestræber vi os på at skabe en tryg ramme for dig, så du føler dig velkommen og oplever at det er trygt at tale om din situation og dine udfordringer. Vi kan tilbyde op til 5 samtaler og samtalerne har til formål at skabe overblik sammen med dig, over hvad din ung ikke trives med og give dig en større forståelse herfor. Samtalerne har til formål, at give dig en indsigt i de udfordringer din ung har, som relaterer sig til psykisk sårbarhed, og du får redskaber og strategier til at kunne håndtere disse udfordringer bedre. Mistrivsel hos den unge, kan dække over tilstande fra stress, tristhed og søvnproblemer til lettere depressioner og lettere spiseforstyrrelser, angst og lignende.
I den åbne anonyme rådgivning vurderer vi, sammen med dig, om det er den rette hjælp, vi kan give dig. Hvis det viser sig, at vi kan hjælpe med at finde et mere relevant tilbud til dig, så kan vi hjælpe med at koordinere det.
Hvis din ung har en psykiatrisk diagnose, hvor han/hun modtager eller afventer behandling i psykiatrien, er de ikke omfattet af ungevejens målgruppe. Har de tidligere været tilknyttet et psykiatrisk behandlingsforløb, kan de godt være i et forløb hos Ungevejen, hvor de sammen med medarbejderen får opfrisket de redskaber de har tilegnet sig i forløbet i psykiatrien.
Er du nysgerrig på, at høre mere om Ungevejen, så kontakt os for mere information på tlf. 2048 9637.
Ungevejen har åben og anonym rådgivning følgende dage og på følgende lokationer. Der skal ikke bookes tid i forvejen, man møder bare op i åbningstiden.
- Tirsdage kl. 8.30 -10.30 på Gyvelhøjskolen, Røddikvej 20, 8464 Galten.
På sundhedsplejerskens kontor. - Onsdage kl. 8.30 – 11.30, Niels Ebbesen Skolen, Højvangens Torv 4, 8660 Skanderborg.
Følg med på Ungevejens instagram profil "ungevejenskanderborg" for eventuelle ændringer eller ring på 20489637 for spørgsmål.