I alle kommuner er der et hegnsyn, der kan afgøre uenigheder mellem naboer om hegn.
Hegnsynet er udpeget af Byrådet og består af tre medlemmer - heraf et plantningskyndigt og et bygningskyndigt medlem. Der er valgt en suppleant for hvert medlem.
Synsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioden for Byrådet.
Hegnsynet fungerer uafhængigt af Byrådet, og kommunen kan dermed ikke blande sig i Hegnsynets sager.
Hegnsynet træffer afgørelser efter bestemmelserne i Hegnsloven.
Hegnsynet har også opgaven vedrørende vurdering af anmeldte skader forvoldt af husdyr, der uretmæssigt er kommet ind på anden mands jord.