Når borgere fra andre lande kommer til kommunen, er det vigtigt, at de får en god start.
Kommunen har derfor nedsat et Integrationsråd, der skal rådgive kommunen om den lokale integrationsindsats.
Du kan læse mere om Integrationsrådet i deres forretningsorden nedenfor.
Hvad laver Integrationsrådet?
Rådet arbejder med konkrete problemstillinger i forhold til integration i kommunen og med holdninger og visioner på integrationsområdet.
Ofte fungerer rådet som praktisk bindeled mellem borgere og Byråd.
Hvem kan sidde i Integrationsrådet?
Integrationsrådet har 13 medlemmer, der alle udpeges af Byrådet, hvor det nuværende integrationsråd blev udpeget af Byrådet d. 26/01-2022.
Integrationsrådet er bredt sammensat i forhold til køn, alder, etnicitet og bosted.
Medlemmerne er valgt for fire år ad gangen og følger Byrådets valgperiode.