Skanderborg Kommune er ifølge Folkeoplysningsloven forpligtet til at stille lokaler og udendørs arealer til rådighed for folkeoplysende virksomhed.
På denne side finder I
- oversigt over idrætsfaciliteter - haller, sale, baner m.v.
- oplysning om booking af timer i haller, sale m.v. - og på udendørs anlæg
- retningslinjer for anvisning af lokaler
- retningslinjer for anvisning af kunstgræsbaner
- takster for leje af lokaler m.v.
Booking af faciliteter
1. Sæsonbooking
Haller og Sale: Sæsonbooking af timer i haller, sale m.fl. foregår på Fritidsportalen i perioden 15. februar - 15. marts.
I kan foretage sæsonbooking af følgende faciliteter:
- Idrætshaller/sale
- Skanderborg Svømmehal og Bakkeskolens svømmesal
Klasse- og faglokaler: Sæsonbooking af timer i klasse- og faglokaler skal ske direkte til de enkelte skoler via ansøgningsskema. Hent skema i linkboksen herunder.
Kunstgræsbaner: Sæsonbooking af kunstgræsbaner foregår i maj måned på Fritidsportalen.
2. Øvrige bookinger
Øvrige bookinger skal også foretages på Fritidsportalen.
I kan læse mere om de gældende bestemmelser for booking og benyttelse i retningslinjerne i linkboksene herunder.