Her er en samlet oversigt over de gældende politikker, planer og standarder, der vedrører ældreområdet i Skanderborg Kommune.
Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet
Socialpolitikken skal ses som et udtryk for de bærende værdier og holdninger til arbejdet indenfor Socialudvalgets ansvarsområde – og fastlægger dermed den overordnede retning. I Socialpolitikken vil værdier og holdninger blive gjort håndgribelige og brugbare.
Tilsynspolitik
Tilsynspolitikken for Sundhed, Omsorg og Handicap sætter, sammen med den gældende lovgivning, rammerne, retningen og principperne for tilsyn i kommunen.
Den nuværende tilsynspolitik er sidst revideret og godkendt af Byrådet den 28. februar 2024.
Plejeboligplanen og koncept for fremtidens plejeboliger
Byrådet har vedtaget en plejeboligplan, der lægger de overordnede rammer for udviklingen af plejeboligområdet. Formål og indholdet i plejeboligplanen er nærmere beskrevet i koncept for fremtidens plejeboliger. Du finder plejeboligplanen og konceptet via nedenstående link.
Kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarderne er vedtaget i Skanderborg Kommunes Byråd og skal:
- tydeliggøre, hvad du kan forvente fra kommunen, og hvad vi forventer af vores samarbejde med dig
- give dig mulighed for at vurdere, om støtten, træningen og vejledningen stemmer overens med det, som Byrådet har besluttet
Fundamentet for kvalitetsstanderne er Lov om Social Service (Serviceloven) og Skanderborg Kommunes politikker – herunder særligt Socialpolitikken og Værdighedspolitik for ældreområdet.