Målet for distriktssamarbejdet er at understøtte samarbejdet på tværs af dagtilbud og skoler.
Det skal styrke et fælles fokus på trivsel, udvikling og sundhed for alle børn og unge, der vokser op i distriktet.
Fagsekretariatet Børn og Unge understøtter aktørerne i distrikterne i at fastholde og udvikle sundhedsfremmende, ressourceorienterede og anerkendende arbejdsmetoder.
Det lokale distriktssamarbejde
Et distrikt er et lokalområde med tilhørende dagpleje, dagtilbud, skole og klub.
I distriktssamarbejdet drøfter aktørerne temaer og indsatsområder, som er væsentlige for, at distriktet kan udvikle de bedste vilkår for det gode børne- og ungdomsliv.
Det kan være politisk udmeldte forandringer, udviklingsspor, kontraktmål, udmeldte temaer fra Fagsekretariatet eller lokalt vedtagne udviklingsområder.
Styregruppe for distriktssamarbejdet er Distriktsforum, der består af kontraktholderne fra distriktet. Distriktsforum organiserer distriktssamarbejdet og planlægger distriktsmøder.
Styregruppen udarbejder handleplaner, følger op på arbejdet og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.
Den pædagogiske leder i dagplejen indgår i distriktssamarbejdet, og private institutioner bliver inviteret ind i arbejdet.
Sundhedstjenesten, PPR, Familierådgivningen / Forebyggelsesgruppen og SSP kan deltage i distriktets samarbejdsmøder, når det er relevant i forhold til et bestemt tema.