Hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at få hjælp til ændringer i din bolig, så den passer bedre til dig og dine behov.
Det gælder uanset om du bor i leje, eje- eller andelsbolig.
Du kan søge om at få lavet ændringer i boligen eller i umiddelbar tilknytning til boligen.
Du kan ikke få hjælp til ændringer i din bolig, der overvejende har karakter af modernisering eller istandsættelse.
Boligindretning bliver som udgangspunkt givet som din ejendom, og skal ikke returneres til kommunen.