Den private pasningsordning
Forældre til småbørn i Skanderborg Kommune kan vælge at få tilskud til en privat pasningsordning i stedet for en plads i et kommunalt dagtilbud.
Den private pasning kan tilrettelægges på to måder:
- Du kan ansætte en børnepasser, der passer barnet i dit eget hjem.
- Du kan få passet dit barn hos en selvstændig børnepasser uden for hjemmet.
Kommunen anviser ikke pladser til privat pasning. Derfor skal du selv finde og indgå aftale/kontrakt med den private børnepasser og derefter søge tilskud via Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Skanderborg Kommune godkender og fører tilsyn med den private børnepasser, men kommunen har ikke arbejdsgiverforpligtelser i forhold til børnepasseren.
Hvad kræver det at få tilskud til privat pasningsordning?
Forudsætningen for at modtage tilskud til en privat pasningsordning er, at du som forælder:
- Godkender og underskriver aftalen fra den private pasningsordning, som du modtager i din e-Boks (det er den private pasningsordning, der er ansvarlig for at udarbejde aftalen og sende den til underskrift hos dig)
- Søger tilskud på Skanderborg kommunes hjemmeside.
Alle private pasningsordninger skal godkendes af Skanderborg Kommune, og vi fører også pædagogisk tilsyn med dem.