Mød en medarbejder

Socialpædagogen Helle

"Når beboerne smiler, og jeg ser glæden i deres øjne, føles det som den største belønning. Det giver mig motivation til at fortsætte mit arbejde."

Hvad er din baggrund?

Jeg er socialpædagog, uddannet i 2002, og har arbejdet på Sølund i næsten otte år. Oprindelig er jeg korrespondent i engelsk og tysk, men jeg har aldrig brugt det. Det socialpædagogiske har altid ’forfulgt’ mig lidt.

Inden jeg kom til Sølund, arbejdede jeg inden for skoleverdenen som pædagog og souschef i en SFO. Faktisk var jeg i praktik herude under min uddannelse i 2002, og dén oplevelse har ligget i ’banken’ i mit hjerte lige siden. Da mine børn var gamle nok til at være alene hjemme, tog jeg skridtet og søgte herud. Ud over mine opgaver som socialpædagog er jeg også tillidsrepræsentant for socialpædagogerne i to afdelinger.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Min interesse for at arbejde med sårbare mennesker har altid været dybtfølt. Fra en tidlig alder ønskede jeg at gøre en forskel for dem, der er længst nede på den sociale rangstige – fx udviklingshæmmede voksne – mennesker, som ikke selv kan navigere i samfundet.

Jeg vil gerne være med til at skabe en meningsfuld hverdag for dem, der er afhængige af hjælp 24 timer i døgnet. Mange beboere har ikke pårørende til at støtte dem, hvilket gør vores arbejde endnu vigtigere.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Min arbejdsdag starter typisk 6.30 og slutter 14.30. Om morgenen mødes personalet for at planlægge dagen og fordele opgaverne. Vi aftaler også, hvem der støtter hinanden, hvis der opstår udfordringer i løbet af dagen. Derfor har vi altid en ”wingman”, hvilket betyder, at vi er ekstra opmærksomme på hinanden.

Derefter begynder vi på opgaverne. Beboerne får hjælp til at komme ud af sengen og i bad. Vi hjælper med personlig hygiejne, morgenmad og medicingivning. Der går tid med det grundlæggende, og det er jo også en meningsskabende aktivitet at hjælpe en beboer i bad – forstået på den måde, at der er en relation, udvikling og trivsel i daglige gøremål. Det er en del af det socialpædagogiske arbejde. Senere på dagen deltager vi nogle gange også i almindelige aktiviteter med beboerne og sørger for den nødvendige støtte. Det kan være en tur i svømmehallen eller til ridning. Det kan også være gåture i skoven omkring Sølund og fælles arrangementer i selve landsbyen. Nogle af beboerne kommer i eksterne aktivitetstilbud i dagtimerne.

Jeg har ansvaret som kontaktpædagog for én bestemt beboer, hvilket inkluderer praktiske opgaver som indkøb af tøj og kontakt med familien.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg er virkelig begejstret for mit arbejde. Det er først og fremmest rigtig spændende, fordi man kan få lov til at bruge sin faglighed. Og så står vi bag hinanden. Der er gode kolleger, der kommer hen og siger ”Hvordan har du det?”.

Vi har jo også nogle udadreagerende og lidt voldsomme beboere, fordi de ikke altid kan sige, hvad det er, de gerne vil. Derfor er der brug for, at vi som ansatte har ro på vores eget nervesystem. At kunne bidrage positivt til andres liv er det, der driver mig fremad og giver mig en følelse af formål i mit professionelle liv.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

Vi er som bosted underlagt love og regler, der ikke altid tager højde for, at vi arbejder med udviklingshæmmede voksne, der ikke forstår konsekvensen af deres handlinger og ofte er meget impulsstyrede. Det kan give udfordringer i hverdagen. Udfordringer, vi snakker om og handler på - alt sammen med det formål at give beboerne et godt liv.

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det mest mindeværdige for mig er de øjeblikke, hvor beboerne viser deres taknemmelighed og glæde uden ord. Når beboerne smiler, og jeg ser glæden i deres øjne, føles det som den største belønning. Det giver mig motivation til at fortsætte mit arbejde. Det unikke ved denne stilling er, at ingen dage er ens. Dagene er forskellige, og det er spændende.

Specialpædagogen Peder

”Jeg værdsætter især den måde, jeg bliver behandlet på her på Sølund. Der er gode muligheder for at udvikle sig både gennem formelle efteruddannelser og i det daglige teamarbejde.”

Hvad er din baggrund?

Jeg er ansat som pædagogisk koordinator. Min uddannelsesmæssige baggrund er lidt utraditionel. Oprindeligt er jeg uddannet VVS-montør og var i gang med en uddannelse som struktør, men en skulderoperation satte en stopper for min karriere som håndværker. I 2017 afsluttede jeg min uddannelse til pædagog med specialisering i social- og specialpædagogik, men min rejse ind i pædagogikken startede faktisk allerede i 2008, hvor jeg arbejdede som vikar her på Sølund.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at jeg endte i dette fag. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle arbejde med mennesker. Det startede med, at jeg gennem en veninde fik arbejde på Sølund som vikar. Min daværende leder så et potentiale i mig og opfordrede mig til at tage uddannelsen. Efter nogle år som vikar kunne jeg se, at der var noget at gøre godt med i faget, og jeg besluttede mig for at tage springet. Jeg læste et år på VUC og tog derefter pædagoguddannelsen.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Mine daglige opgaver varierer afhængigt af, om jeg har en koordinatordag eller er ’på gulvet’. Som koordinator har jeg – ved siden af det almindelige arbejde – tid til administrativt arbejde, hvor jeg sidder sammen med en anden koordinator. Vi tager os af kontakt til sagsbehandlere og andre interessenter samt følger op på statusbeskrivelser og de mål, vi arbejder med m.m.

På en almindelig dag, hvor jeg ikke er koordinator, møder jeg ind klokken 6.30. Vi fordeler os mellem beboerne og hjælper dem med deres morgenrutiner. For eksempel hjælper jeg en beboer med at stå op, vaske sig, børste tænder og spise morgenmad. Derefter følger jeg hende til hendes aktivitetstilbud. Herefter vender jeg tilbage og er sammen med de beboere, der har aktivitetstilbud i boenheden.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg værdsætter især den måde, jeg som ansat bliver behandlet på her på Sølund. Hvis man viser engagement og vilje til at tilegne sig ny viden, tage ansvar og indgå i arbejdsfællesskaber, bliver man behandlet derefter. Der er gode muligheder for at udvikle sig både gennem formelle efteruddannelser og i det daglige teamarbejde.

Jeg har også oplevet, at der er plads til at sætte sit præg på arbejdet og være med til at forme arbejdsgruppen eller teamet. Det giver en følelse af medansvar og indflydelse.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

En af de store udfordringer i vores arbejde er risikoen for forråelse. Det er noget, vi konstant skal være opmærksomme på og aktivt modarbejde. Det kræver ressourcer og høj faglighed at undgå, at arbejdsmiljø og tilgangen til beboerne bliver rå og uhensigtsmæssig.

En anden udfordring er arbejdet med beboere, der har det særligt svært. For eksempel har vi i øjeblikket en beboer, der er meget udfordret. Her har vi måttet sætte ekstra ind med konsulenter, psykologer og arbejdsmiljøfolk for at skabe de rette rammer, så vi kan udføre vores pædagogiske arbejde.

Arbejdet kan være krævende, men også meget givende, når man ser fremskridt og kan være med til at gøre en positiv forskel i beboernes liv.

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Som nyuddannet pædagog og tillidsrepræsentant fik jeg mulighed for at være med til at vende et forrået miljø i en anden afdeling. Sammen med en ny leder og et par yderst dygtige kolleger fik vi italesat problemerne og involveret ledelsen samt de relevante fagforeninger. Over nogle år lykkedes det os at skabe en positiv forandring i afdelingen. Det var en udfordrende, men også meget lærerig, proces.

Et konkret eksempel på en lille solstrålehistorie handler om en beboer i fyrrene, som i størstedelen af døgnets timer lå bæltefikseret. Sådan havde det været, siden han var teenager. Han tog selv bæltet på og var ikke tryg uden. Vi vidste godt, at det kunne ikke fortsætte sådan. Her på stedet arbejder vi med sanseintegration og neuro-pædagogik, som jeg også er efteruddannet i. En psykomotorisk terapeut og jeg fik sat nogle sanseintegrerende tiltag i værk, der gjorde, at brugeren på et halvt år kom ud af bæltet. Det gjorde et dybt, positivt indtryk på mig, at jeg kunne bruge min faglighed til at hjælpe en mand med at komme ud af en bæltefiksering.

Pædagogen Marianne

”Jeg værdsætter især den konstante udvikling i mit arbejde. Der kommer hele tiden nye børn, så man kommer aldrig til at stå stille. Jeg sætter også stor pris på de uddannelsesmuligheder, vi har i vores dagtilbud og i kommunen.”

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet pædagog fra Gedved Statsseminarium i sommeren 2000. Siden 2008 har jeg været ansat i Skanderborg Kommune, hvor jeg var med til at starte den institution, jeg arbejder i nu: BørneRiget Skanderborg Bakker. I begyndelsen var jeg souschef, men i august 2011 valgte jeg at blive pædagog igen.

I min karriere i Skanderborg Kommune har jeg været ansat i Dagtilbuddet Skanderborg by, hvor jeg er blevet benyttet i forskellige børnehuse. Det har givet mig en bred erfaring og mulighed for at udnytte mine kompetencer på forskellige måder.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Jeg har vidst, at jeg ville være pædagog, siden jeg var i praktik i 8. klasse i en vuggestue. Det tiltalte mig enormt, og jeg har aldrig været i tvivl om, at det var den vej, jeg skulle gå. Min mor var dagplejemor, så måske har det også påvirket mig. Jeg har altid følt, at det var min vej.

Jeg er især optaget af relationer og relationsdannelse til mindre børn 0 - 6 år. Det er dét, der driver mig som pædagog. Jeg har altid arbejdet netop med de yngre aldersgrupper fra vuggestue til børnehave, og har aldrig været tiltrukket af at arbejde med ældre børn eller i specialområdet.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Mine dage er forskellige, men der er nogle faste elementer. Når jeg møder ind, går jeg over på min stue og bliver mødt af glade børn. Derefter kan dagen forme sig på forskellige måder.

For eksempel kan en dag begynde klokken otte, hvor jeg forbereder en tur, som begynder klokken ni med en gruppe fire-årige børn. Jeg samler de børn, der skal med, og vi gør os klar i garderoben. Vi tager eksempelvis på tur til mountainbikeskoven. Under turen øver vi at gå i række. Vi holder øje med ’trolde’ og nyder naturen. Så spiser børnene deres madpakker i skovbunden, og vi voksne deltager i dialogen omkring maden, og det vi har oplevet, inden vi bevæger os tilbage til Børnehuset igen.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg værdsætter især den konstante udvikling i mit arbejde. Der kommer hele tiden nye børn, så man kommer aldrig til at stå stille. Jeg har også haft mulighed for at arbejde i forskellige huse inden for vores dagtilbud, hvilket har holdt mit arbejde varieret og udfordrende.

Jeg sætter stor pris på de uddannelsesmuligheder, vi har i vores dagtilbud og i kommunen. Jeg har taget flere moduler og uddannelser, herunder inklusionsmodul, vejlederuddannelse, læreplansmodul og NUSSA. Det har givet mig mulighed for at udvikle mig konstant inden for mit fag.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

Jeg føler egentlig ikke, at jeg har store problemer i mit arbejde, men i dagligdagen er der selvfølgelig almindelige udfordringer, som skal tackles. Når jeg møder udfordringerne, ved jeg, hvor jeg skal gå hen for at få sparring. Det kan være hos min leder, en anden pædagog eller medarbejderne på min stue. Det er de udfordringer, jeg møder i hverdagen, som er med til at give mig energi. Det at se et barn eller en børnegruppe går fra at bøvle til at lykkes – og vide at det er min faglighed og mit samarbejde med andre, der har været med til at få det til at lykkes - det er berigende i mit arbejdsliv. Det kræver fleksibilitet og evnen til at læse situationer, som er en del af min pædagogfaglighed. 

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Noget, der har gjort særligt indtryk på mig, er den glæde og begejstring, jeg møder hver dag, når jeg kommer på arbejde. Det er sjældent, at man i andre fag bliver mødt så jublende, når man kommer på arbejde. Det er en unik oplevelse at blive modtaget af glade børn hver morgen.

Derudover har min tid som leder og souschef givet mig et bredere perspektiv på arbejdet i daginstitutioner. Selvom jeg valgte at vende tilbage til pædagogrollen, har denne erfaring været værdifuld og givet mig en dybere forståelse for, hvordan vores institution fungerer.

Teknisk servicemedarbejder Steffen

”Den største tilfredsstillelse får jeg, når jeg kan hjælpe borgere eksempelvis med at få installeret nødkald eller elektroniske låse. Det er utroligt givende at se lettelsen i deres øjne, når de ved, at NU kan de få hjælp, hvis de får brug for det.”

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet tømrer fra 2022. Først arbejdede jeg halvandet år som vicevært. Så søgte – og fik – jeg en stilling som pedel på Skovbyskolen, hvor jeg var i to måneder, før jeg rykkede til mit nuværende job som teknisk servicemedarbejder (altså pedel) her på Plejecenter Tjørnehaven i Galten. Med en alder på 25 år er jeg nok én af de yngste pedeller nogensinde i kommunen.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Efter at have arbejdet som tømrer følte jeg, at jeg var gået lidt død i byggeriet. Jeg savnede kontakt med mennesker, og det førte mig til at prøve jobbet som vicevært. Det viste sig egentlig at være super fedt, men transporttiden mellem Ry og Horsens blev for lang. Da muligheden for at blive pedel i Skanderborg Kommune pludselig dukkede op, greb jeg den. Det gav mig chancen for at kombinere min interesse for bygninger og bygningsdrift med menneskelig kontakt.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Mine opgaver er meget varierede og ganske omfattende. Vi er eksempelvis stolte af vores flåde af biler, hvor jeg sammen med stedets anden pedel står for almindelig vedligeholdelse samt kontakt til værksted vedrørende dækskifte og reparationer. Bilerne er jo også en reklamesøjle for kommunen, så de skal se ordentlige ud. 

Så er der opgaven med opsætning og vedligeholdelse af nødkald og elektroniske låse hos borgere ude i byen, så de hurtigt og let kan få kontakt til hjemmeplejen, hvis de eksempelvis falder i hjemmet. En anden stor opgave er den almindelige bygningsdrift her på plejecenteret. Vi fikser alt fra tilstoppede toiletter over dryppende vandrør til stikkontakter, der driller. Vi står også for vedligehold af de grønne områder og kontakten til eksterne håndværkere ved større reparationer og ombygninger. Det er en meget lang liste af opgaver, som jeg og min makker tager os af, hvor vi i vid udstrækning selv prioriterer opgaverne og planlægger vores arbejdsdag.

Fordi vi rent administrativt er ansat under kommunens centrale ejendomscenter, så bliver vi også bedt om at køre ud og hjælpe andre kommunale institutioner, når de har brug for ekstra assistance.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg sætter stor pris på fleksibiliteten i jobbet. Vi møder som regel fra 7.00 til 14.30, men der er gode muligheder for at justere vores arbejdstider efter behov. Dette giver mig mulighed til at dyrke mine fritidsinteresser, herunder e-sportsforeningen i Ry, hvor jeg er formand og træner.

I dagligdagen får jeg tilfredsstillelse, når jeg kan hjælpe borgere eksempelvis med at få installeret nødkald eller elektroniske låse. Det er utroligt givende at se lettelsen i deres øjne, når de ved, at NU kan de få hjælp, hvis de får brug for det. Jeg nyder også at kunne tage mig tid til at snakke med beboerne på plejecenteret, når jeg udfører opgaver for dem.

Endelig er det et stort plus med de mange muligheder for efteruddannelse, som ledelsen og Ejendomscenteret støtter aktivt. Jeg har lige været på ukrudtsbrænderkursus, og i den anden ende af skalaen ligger muligheden for på et tidspunkt at tage uddannelsen til ejendomsservicetekniker.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

Den største udfordring er at bevare overblikket i det, jeg kalder "planlagt kaos". Med 1.000 opgaver, der kommer ind i løbet af en dag, er det afgørende, at man er god til at vurdere, hvad der er mest vigtigt og presserende.

Et godt makkerskab er også vigtigt for at håndtere arbejdsmængden effektivt. Heldigvis har jeg en god makker i Bjørn, og vi er gode til at fordele opgaverne mellem os.

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det, der har gjort størst indtryk på mig, er at se den positive forskel, vores arbejde kan gøre i folks liv. Jeg husker særligt en episode, hvor jeg installerede et nødkald hos en ældre herre, der havde tendens til at falde. Hans kone havde ikke haft et liv, fordi hun konstant skulle holde øje med ham. At se deres lettelse, da nødkaldet var installeret og testet, var utroligt rørende.

På den anden side kan det være hårdt, når vi må fjerne hjælpemidler fra borgere, der er blevet vurderet for raske til at have dem. Det er en påmindelse om, at vores arbejde har en direkte indvirkning på folks livskvalitet og uafhængighed.

Læreren Martin

”Det, jeg værdsætter mest, er at se de positive resultater og den udvikling, vores elever gennemgår. Det er utroligt tilfredsstillende at kunne hjælpe børn i svære livsvilkår til at få en bedre hverdag og trives bedre generelt.”

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet lærer fra VIA i Aarhus i 2015. Siden har jeg taget en diplomuddannelse i pædagogisk psykologi og deltaget i forskellige kurser, blandt andet om inkluderende ADHD.

Min karriere startede egentlig på fysioterapeutuddannelsen, men jeg fandt hurtigt ud af, at dét ikke var den rigtige vej for mig. Efter et par sabbatår valgte jeg at blive lærer. Jeg har også arbejdet som pædagogmedhjælper, lærervikar, og tidligere havde jeg forskellige job som tjener og cafémedarbejder.

Jeg har været ansat her på Jeksendalskolen af to omgange. Første gang fra 2015 til 2021. I 2023 vendte jeg tilbage – efter et par år på en skole i Aarhus – som både lærer og trivselsvejleder, og jeg har været med til at skabe en ny pædagogisk retning for skolen.

Rollen som trivselsvejleder er varieret og indebærer blandt andet psykoedukation i forhold til elevernes diagnoser og forældresamarbejde. Jeg har også opgaver med pædagogisk sparring med skolens ledelse samt koordinering og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som psykologer og konsulenter.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Jeg har altid haft en særlig motivation for at arbejde med børn, der har svære livsvilkår. Før jeg blev lærer, var jeg aflaster i Aarhus Kommune, hvor jeg arbejdede med en dreng med autisme, og i mine jobs som pædagogmedhjælper har jeg ofte arbejdet med elever med ADHD eller autisme.

Det, der fascinerer mig mest ved at arbejde med ”neurodivergente” børn, er det enorme potentiale, som mange af dem har, men som ofte ikke bliver opdaget i de almindelige skolerammer. Mange af vores elever kommer til os efter at have prøvet flere andre skoler eller skoletilbud uden succes. Det er enormt tilfredsstillende at kunne hjælpe disse børn til at lykkes, når de kommer her som deres sidste chance.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Min arbejdsdag starter cirka klokken 8, og noget af det spændende er, at jeg aldrig helt ved, hvad dagen bringer. Som trivselsvejleder har jeg samtaler med elever, men jeg underviser selvfølgelig også. Eleverne går hjem klokken 14.15, hvorefter vi som regel har møder. Min arbejdsdag slutter typisk ved 15-tiden.

Vi har for nylig startet nogle ADHD- og autismeforløb, hvor vi hjælper eleverne med at forstå deres diagnose, og hvad det betyder for dem individuelt. Dette er en vigtig del af vores arbejde, da hver elev oplever sin diagnose forskelligt.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Det, jeg værdsætter mest, er at se de positive resultater og den udvikling, vores elever gennemgår. Det er utroligt tilfredsstillende at kunne hjælpe børn i svære livsvilkår til at få en bedre hverdag og trives bedre generelt. De fleste af vores elever får en 9. klasse eksamen. Det er vigtigt, fordi forskning viser, at unge, der afslutter 9. klasse med en eksamen, klarer sig bedre senere i livet.

Derudover værdsætter jeg det gode arbejdsmiljø, hvor jeg kan bruge min erfaring og faglighed. Vi har frihed til at bidrage med vores viden og idéer inden for de overordnede pædagogiske mål og strukturer. Det giver en følelse af medbestemmelse og engagement i vores pædagogiske retning.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

En af de største udfordringer er, at vi ofte må prøve mange forskellige tilgange, før vi finder den rigtige løsning for en elev. Det kan være frustrerende at ”banke hovedet mod muren” flere gange. Når vi endelig lykkes, giver det en ekstra god følelse.

Desværre er der også tilfælde, hvor vi ikke lykkes med en elev. Det føles som et nederlag, især når vi har kæmpet hårdt for at hjælpe. Heldigvis har vi et godt samarbejde med andre institutioner, så vi kan hjælpe eleven videre til et sted, der måske passer bedre.

Vi kan også mærke, at vi nogle gange løber stærkt, især i perioder med sygdom blandt personalet. Vores fysiske rammer er også en udfordring - vi kunne godt bruge flere lokaler til undervisning og samtaler.

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det, der har gjort størst indtryk på mig, er at se den positive udvikling hos vores elever. At se et barn, som tidligere har haft det svært i skolen, pludselig finde motivation og glæde ved at lære, er utroligt rørende.

Jeg husker særligt en elev, som kom til os efter at have haft det meget svært i sin tidligere skole. Gennem tålmodigt arbejde og ved at finde den rigtige tilgang, lykkedes det os at hjælpe eleven til at trives og endda afslutte 9. klasse med gode karakterer. Det var en påmindelse om, hvorfor jeg valgte dette job, og hvor stor en forskel vi kan gøre i et barns liv.

Det har også gjort indtryk på mig, hvor dedikerede og engagerede mine kolleger er. Vi står ofte over for udfordrende situationer, men teamets støtte og vilje til at finde nye løsninger er inspirerende.

Specialpædagogen Maria

”Det, der har gjort størst indtryk på mig i mit arbejde, er at se den enorme udvikling, som nogle af børnene gennemgår. At opleve et barn, der tidligere ikke kunne fungere i en skolesituation, pludselig blomstre op og finde glæde ved at lære, er utroligt givende.”

Hvad er din baggrund?

Jeg startede min karriere som social- og sundhedshjælper, da jeg var 17 år. Efter et halvt års arbejde på et plejehjem tog jeg uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle være sygeplejerske. Jeg har da også arbejdet på en medicinsk sengeafdeling, men jeg opdagede hurtigt, at jeg var mere interesseret i det forebyggende arbejde.

Dette ledte mig til pædagoguddannelsen, som jeg afsluttede i 2012. Derefter arbejdede jeg på en døgninstitution for unge utilpassede i Horsens, men senere blev jeg ansat på Holmstrupgård i Brabrand og var dér i 10 år. Det er en institution for unge med alvorlige psykiske udfordringer. I august 2023 startede jeg hér på Jeksendalskolen i Hørning.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Jeg valgte specialpædagogikken, fordi jeg finder arbejdet mere udfordrende og varieret end normalområdet. I specialområdet er ingen dage ens, hvilket holder mig skarp både fagligt og mentalt. Jeg føler, at jeg gør en mærkbar forskel i børnenes liv, og det giver mig en stor tilfredsstillelse. Desuden værdsætter jeg det tætte kollegiale sammenhold. Vi står sammen og støtter hinanden i arbejdet med børnene. 

Oprindeligt overvejede jeg at blive politibetjent eller sygeplejerske, men min ordblindhed og andre omstændigheder ledte mig ad pædagogikkens vej. Jeg har altid haft et stort ønske om at hjælpe mennesker, og i specialpædagogikken har jeg fundet en måde at gøre det på, som passer perfekt til mig.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Min arbejdsdag starter klokken 7.45, hvor jeg tager imod eleverne, når skolebusserne ankommer. Jeg følger elevernes dag fra start til slut med undtagelse af en halv times pause omkring frokosttid.

Jeg er i klassen det meste af tiden, fra klokken 8 til 14, hvor jeg arbejder tæt sammen med lærerne. Som klassepædagog er jeg den gennemgående voksne i klassen og holder den røde tråd i løbet af dagen. Jeg hjælper eleverne med deres individuelle behov og understøtter deres deltagelse i undervisningen. Hvis en lærer er syg, kan jeg også stå for undervisningen.

Når skoledagen slutter klokken 14.15, har vi fysisk tilstedeværelse på skolen til klokken 15. I denne tid kan der være møder med kolleger, forældre eller elever. Jeg har en 40-timers arbejdsuge, hvor de ekstra timer går til forberedelse og afspadsering i skoleferierne.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Det, jeg værdsætter mest, er muligheden for at gøre en reel forskel i børnenes liv. Jeg oplever ofte, at børn, der har haft det svært i andre skoletilbud, blomstrer op hos os. Vi har eksempelvis en dreng, der har seks skoleskift bag sig, og som ikke har fungeret nogen steder. Nu trives han, kommer til alle skoletimer og har indhentet sit faglige efterslæb. At se sådan en udvikling er utroligt givende.

Jeg sætter også stor pris på det tætte samarbejde med mine kolleger. Vi står sammen om udfordringerne og støtter hinanden, hvilket skaber et stærkt fællesskab. Derudover værdsætter jeg den nære kontakt med eleverne. Med kun otte i klassen har jeg mulighed for at give hver enkelt af dem den opmærksomhed og støtte, de har brug for. Det giver mig en dyb tilfredsstillelse at se deres fremskridt og vide, at jeg har været med til at gøre en forskel.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

En af de største udfordringer i mit arbejde er at være konstant opmærksom og nærværende. Børnene er meget sensitive over for vores sindstilstand, og de aflæser hurtigt, hvis jeg har en dårlig dag eller bare er træt. Jeg er nødt til at være meget bevidst om min egen tilstand og om, hvordan jeg påvirker børnene. Det kan være trættende at skulle være frisk og klar, men det er nødvendigt for at skabe den stabilitet, børnene har brug for.

En anden udfordring er at håndtere de mange forskellige diagnoser og behov, som børnene har. Hvert barn kræver en individuelt tilpasset tilgang, og det kan være svært at jonglere mellem de forskellige behov i en klassesammenhæng. 

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det, der har gjort størst indtryk på mig i mit arbejde, er at se den enorme udvikling, som nogle af børnene gennemgår. At opleve et barn, der tidligere ikke kunne fungere i en skolesituation, pludselig blomstre op og finde glæde ved at lære, er utroligt givende. Det har også gjort et stort indtryk på mig at se, hvor stærke børn kan være, selv når de har oplevet store udfordringer. Deres evne til at tilpasse sig og vokse, når de får de rette rammer og støtte, er inspirerende. 

Jeg har også været imponeret over det stærke fællesskab og den dedikation, jeg har oplevet blandt mine kolleger i specialområdet. Vores fælles engagement i at hjælpe disse børn har skabt et unikt arbejdsmiljø, som jeg sætter stor pris på. Endelig har mit arbejde lært mig meget om mig selv og mine egne reaktioner. Jeg har udviklet en dybere selvindsigt og lært at håndtere mine egne følelser og reaktioner på en måde, der gavner både mig selv og de børn, jeg arbejder med.

Jobformidleren Derya

”Det, der har gjort størst indtryk på mig i mit arbejde, er at se den positive forandring, der sker, når en borger får en aha-oplevelse og indser, at systemet faktisk er der for at hjælpe dem. Det er utroligt givende at være vidne til, hvordan mennesker vokser og finder ny retning i deres liv.”

Hvad er din baggrund?

Jeg har en forholdsvis alsidig baggrund inden for det sociale område. I 2006 blev jeg uddannet som socialrådgiver med en professionsbachelor fra Aarhus. Min karriere startede derefter i Aarhus Kommune, hvor jeg arbejdede med forskellige målgrupper: Under og over 30 år, flexjob og kontanthjælp. Denne erfaring gav mig et solidt fundament og mange værdifulde redskaber.

I 2009 skiftede jeg til HK, hvor jeg arbejdede med forhandlinger, ansættelsesret og a-kasse. Sideløbende begyndte jeg at studere jura på deltid, primært af interesse. I 2017 blev jeg ansat i Skanderborg Kommune, først som virksomhedskonsulent og nu som personlig jobformidler. Min uddannelse og erfaring har givet mig en bred forståelse for velfærdssystemet og redskaber til at formidle komplekst lovstof på en forståelig måde.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Jeg valgte dette arbejdsområde, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker. Det var også grunden til, at jeg oprindeligt valgte socialrådgiveruddannelsen. Det betyder meget for mig at kunne være et hjælpende led i at hjælpe mennesker med at navigere i velfærdssystemet. Min rolle som formidler er spændende og – i al beskedenhed vigtig – og jeg oversætter komplekst lovstof til almindeligt hverdagssprog, så borgerne forstår formålet med vores indsatser.

Det giver mig en god følelse, når jeg kan hjælpe borgere til at indse, at systemet er der for at hjælpe dem. Jeg tror på, at når mennesker får ro på deres egen vej og bliver mere afklarede om deres fremtid, så får de mere overskud til deres liv generelt, familie og børn. Det handler om medmenneskelighed. For mig er det essensen af vores velfærdssamfund.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Min arbejdsdag starter typisk klokken 8, hvor jeg først tjekker mine daglige møder og besvarer eventuelle mails eller telefonbeskeder. Derefter forbereder og afholder jeg møder, som kan være både interne faglige møder og møder med borgere. Jeg har normalt tre til fem møder om dagen.

Med borgerne handler det ofte om at forberede dem til jobsamtaler eller forklare indsatser og forventninger. Jeg tager også med ud til samtaler hos virksomheder for at indgå aftaler. 

Mellem møderne laver jeg researcharbejde for at finde ledige stillinger og gode arbejdspladser. Jeg ringer til virksomheder for at undersøge muligheder for matchning mellem deres behov og borgernes kvalifikationer.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg værdsætter især muligheden for at gøre en reel forskel i menneskers liv. Det er utroligt givende at se, hvordan mit arbejde kan hjælpe borgere til at få et bedre liv og mere harmoni i deres tilværelse.

Jeg sætter også stor pris på den variation, mit job tilbyder – fra møder med borgere og virksomheder til intern sparring med kolleger. I mit daglige arbejde betyder det meget, at vi sidder på samme adresse/Fælleden og hurtigt kan samarbejde tværfagligt. Fælleden er en rigtig god arbejdsplads at være ansat hos, da der er en venlig stemning. Vores arbejdsplads har en god balance mellem selvstændigt arbejde og teamwork. Derudover sætter jeg pris på den systematiske og strukturerede tilgang, vi har til vores arbejde. Det sikrer, at vi leverer en konsistent og pålidelig service til borgerne.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

En af de største udfordringer i mit arbejde er at håndtere de frustrationer, som borgerne ofte møder systemet med. Mange føler sig overvældede af komplekse regler og lange e-Boks-beskeder, og de kan blive bange for at gøre noget forkert. Det kræver tålmodighed og situationsfornemmelse at guide dem igennem processen og berolige dem.

En anden udfordring er at balancere mellem de forskellige behov og forventninger fra borgere, virksomheder og lovgivningen. 

De negative historier i medierne kan skabe fordomme, som vi skal arbejde for at overvinde. Derfor kan det være frustrerende, at vi på grund af vores tavshedspligt ikke kan dele de mange gode historier, vi oplever. 

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det, der har gjort størst indtryk på mig, er at se den positive forandring, der sker, når en borger får en aha-oplevelse og indser, at systemet faktisk er der for at hjælpe dem. Det er utroligt givende at være vidne til, hvordan mennesker vokser og finder ny retning i deres liv.

Jeg er også imponeret over den rummelighed og forståelse, som mange arbejdsgivere udviser over for borgere med særlige udfordringer. Det har lært mig meget om menneskers potentiale og samfundets sammenhængskraft.

Social- og sundhedsassistenten Gitte

”Jeg sætter stor pris på, at vi konstant kan udvikle os både fagligt og menneskeligt. Mine kolleger er fantastiske og altid klar på at prøve tiltag. Vi har et tæt forhold til vores beboere, hvilket gør arbejdet meningsfuldt.” 

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet som sygehjælper og efteruddannede mig til social- og sundhedsassistent i 2002. Samlet set har jeg 40 års erfaring fra pleje- og omsorgsfaget. Min karriere startede på sygehuset, men senere skiftede jeg fra sygehussektoren til kommunalt regi og blev ansat ved Præstehaven i Hørning. Der var jeg med til at grundlægge leve-bo-miljøet og fungerede som vejleder for social- og sundhedselever samt for hospitals- og plejehjemsklovne.

I perioden fra 2009 til 2018 arbejdede jeg som teamleder ved en selvejende institution i Aarhus Kommune, hvor jeg havde ansvaret for én af tre bo-grupper samt for personale, budget og planlægning. Siden 2019 har jeg været ansat hér på Plejecenter Søndervang i Låsby som planlægger, og jeg fungerer stadig som social- og sundhedsassistent.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Jeg valgte at skifte fra sygehus til ældreplejen, fordi jeg søgte en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Med skiftet til Præstehaven for snart mange år siden, bød dagligdagen hovedsageligt på dagvagter. Ældreområdet viste sig at være en helt ny verden. Jeg oplevede, at man i langt højere grad så det hele menneske, end det var tilfældet på sygehuset. Derfor har man også mulighed for at skabe dybere relationer.

Det, der har holdt mig i pleje- og omsorgsfaget, er den konstante udvikling – både fagligt og menneskeligt. Jeg sætter pris på at arbejde med mennesker og at kunne gøre en forskel i deres hverdag. Arbejdet med borgere ramt af demens finder jeg særligt spændende, fordi det kræver viden, kreativitet, pædagogik og tålmodighed.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Dagen starter klokken 7, hvor jeg først orienterer mig i e-mails, opgaver i fagsystemet og lægger planen for dagen. Efter et kort morgenmøde med kollegerne hjælper jeg beboerne i gang med dagen. Som social- og sundhedsassistent har jeg ansvar for medicinhåndtering, sårpleje og de mere komplekse pleje- og omsorgsopgaver.

Ud over den direkte pleje har jeg også administrative opgaver. Jeg laver vagtplaner, arbejdsfordeling og faglig dokumentation i vores journalsystem.

En anden vigtig del af mit arbejde er at være kontaktperson for nogle af beboerne. Det indebærer, at jeg har et særligt ansvar for deres trivsel og for at koordinere deres pleje.
Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?
Jeg sætter stor pris på, at vi konstant kan udvikle os både fagligt og menneskeligt. Mine kolleger er fantastiske og altid klar på at prøve tiltag. Vi har et tæt forhold til vores beboere, hvilket gør arbejdet meningsfuldt.

Jeg værdsætter også, at det er et lille sted med kun 17 fastboende (og 3 aflastningspladser). Størrelsen giver os mulighed for at komme tæt på beboerne og virkelig lære dem at kende.

Det er også givende at arrangere stjernestunder for beboerne som eksempelvis udflugter, hyggelige stunder på terrassen eller musik. Det giver en fantastisk følelse at se, hvordan disse aktiviteter kan løfte stemningen og give beboerne oplevelsen af at være en del af noget, der for en stund fjerner opmærksomheden fra sygdom og funktionstab.

Hvad kan være særligt svært i dit arbejde?

Konflikter kan være svære. Det kan eksempelvis være, når det involverer pårørende, og der er følelser på spil. Nogle gange kan pårørende være enormt ramte, når deres kære ændrer sig i takt med, at alder og sygdom skrider frem og evnen til at kunne gøre det, man plejer, bliver mindre. 

I disse situationer er det vigtigt, at vi lytter og tager en åben dialog. Ofte handler det om, at de pårørende har brug for at blive set, hørt og forstået – og hjulpet til at håndtere og acceptere ændringer hos deres kære. Det gælder særligt, når det handler om demens. Det kræver tålmodighed og empati at guide dem. Men i processen opstår der oftest et unikt samarbejde, hvor pårørende byder ind med viden, varme, nærvær og meget mere. 

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Over 40 år har der været mange oplevelser, der har gjort dybt indtryk. Én af dem var med en dame, jeg var kontaktperson for. Hun flyttede ind hos os for at tage afsked med livet. Hun havde brug for at tale åbent om døden, hendes tro og hvad hun troede, der ventede hende efter døden. Det var utroligt givende at kunne møde hende i dét og skabe et rum for hende. At kunne være der for hende i hendes sidste tid og hjælpe med at opfylde nogle af hendes sidste ønsker var en dybt rørende oplevelse. Det minder mig om, hvor vigtigt det er at se det hele menneske og værdsætte de små øjeblikke i livet.

Skolepædagogen Helle

” Det, der har gjort størst indtryk på mig i mit arbejde, er de stærke relationer, jeg har opbygget med børnene gennem årene. At følge en gruppe børn fra 0. til 3. klasse og se deres udvikling på nært hold er utroligt givende. Jeg bliver ofte rørt, når jeg skal sige farvel til en klasse efter fire år sammen.”

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet pædagog fra Gedved Statsseminarium. Jeg har arbejdet som pædagog siden 2003 og har været ansat i Skanderborg Kommune (tidligere Hørning Kommune) siden 2004. Før jeg blev pædagog, tog jeg en uddannelse til kontorassistent i 90’erne og arbejdede på kontor i et par år. Det vidste jeg dog hurtigt, at jeg ikke skulle fortsætte med.

Jeg overvejede at blive lærer og søgte faktisk ind på lærerseminariet, men blev gravid og droppede det. I stedet valgte jeg at blive pædagog. Nu er jeg ansat som skolepædagog på Højboskolen i Hørning, hvor jeg både arbejder i skolen og i SFO'en.

Hvorfor valgte du dette fag / arbejdsområde?

Ærligt talt ved jeg ikke præcis, hvorfor jeg valgte at blive pædagog. Jeg tror, jeg altid har haft det i mig at drage omsorg for andre. Med tiden er min forståelse af jobbet blevet mere nuanceret. Jeg ser det som verdens bedste job især her på skolen, hvor jeg er nu.

Som skolepædagog får jeg lov til at følge børnene gennem fire år, fra 0. til 3. klasse. Det giver mulighed for at opbygge stærke relationer. Det er unikt at få lov til at være sammen med de samme børn i så lang tid som pædagog. Derudover er jeg praktikvejleder for pædagogstuderende, hvilket giver mig mulighed for at dele min erfaring og viden.

Hvad er dine konkrete, daglige opgaver?

Mine daglige opgaver starter klokken 7.50, hvor jeg er klar i klassen til at tage imod børnene. Jeg sørger for at se hvert barn i øjnene og sige ”godmorgen”. Nogle får også et kram. Vi starter dagen med morgenopgaver, og derefter samles vi på ”læringstrappen”. Her gennemgår vi dagens dato, vejret og dagens program. Jeg underviser børnene i bogstavskendskab, og de snuser til dansk og matematik, men uden at presse dem.

Klokken 12 overtager SFO'en. Om eftermiddagen har jeg forskellige opgaver med teammøder, forældresamtaler og forberedelse. Jeg er også i SFO'en to eftermiddage om ugen. Mit job giver mig fleksibilitet i forhold til arbejdstider, hvilket jeg sætter pris på.

Hvad værdsætter du ved jobbet og din arbejdsplads?

Jeg værdsætter den enorme frihed, jeg føler i mit arbejde. Som børnehaveklasseleder har jeg mulighed for at tilpasse dagen efter børnenes behov og energiniveau. Jeg nyder at kunne give børnene en god start på deres skoleliv uden at være bundet af stramme læreplaner. Det giver mig mulighed for at fokusere på omsorg og relationsopbygning.

Jeg sætter også stor pris på det tætte samarbejde med mine kolleger, både de andre børnehaveklasseledere og SFO-personalet. Vi kender alle børnene godt, hvilket skaber en tryg atmosfære på skolen. Selvom vi er en forholdsvis stor skole med 560 børn, føler jeg, at jeg kender næsten dem alle.

Hvad er særligt svært i dit arbejde?

Jeg elsker mit job, og der er egentlig ikke noget, som er særligt svært, men der er selvfølgelig udfordringer. Det kan være vanskeligt at balancere mellem at være pædagog og ”lærer” i børnehaveklassen. Jeg er jo pædagog, men har nogle af de samme opgaver som en lærer.

En anden udfordring er at gøre børnene klar til at starte i 1. klasse. De kommer med forskellige forudsætninger og udvikler sig i forskelligt tempo, så det kræver en individuel tilgang til hvert barn. Derudover kan det være udfordrende at håndtere børn med særlige behov i en almindelig klasse, men vi gør vores bedste for at rumme alle børn og give dem den støtte, de har brug for. Heldigvis kan jeg sparre med mine nærmeste kolleger, når jeg har brug for det. Hjælpen er sjældent mere end 20 skridt væk, og det giver ballast til at tackle de faglige udfordringer i hverdagen.

Hvad har gjort mest indtryk på dig?

Det, der har gjort størst indtryk på mig i mit arbejde, er de stærke relationer, jeg har opbygget med børnene gennem årene. At følge en gruppe børn fra 0. til 3. klasse og se deres udvikling på nært hold er utroligt givende. Jeg bliver ofte rørt, når jeg skal sige farvel til en klasse efter fire år sammen. 

Det har også gjort indtryk på mig, hvor meget det betyder for børnene at blive set og mødt hver morgen. Når forældre fortæller, at deres børn glæder sig til at komme i skole på grund af den trygge og hyggelige atmosfære, føler jeg virkelig, at mit arbejde gør en forskel. Endelig har det imponeret mig, hvor godt vi som personale kender alle børnene på skolen, selv med så mange elever. Det skaber en særlig følelse af fællesskab og omsorg, som jeg er stolt af at være en del af.