Politisk behandling
Skanderborg Byråd vedtog den 24. april 2024 at fremlægge ovennævnte planforslag i offentlig høring i 8 uger.
Du kan se sagsfremstillingen fra Byrådets behandling af sagen her
Høring
Høringsperioden løber fra den 26. april 2024 til den 21. juni 2024.
Planforslagene kan i høringsperioden ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Send dit høringssvar
Du kan sende dit høringssvar her
eller på brev til Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 21. juni 2024.
Info om høringssvar
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar herunder navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne.
Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Hvad sker der efter høringsperioden?
Når høringsperioden er udløbet, behandler vi alle indkomne høringssvar, og du vil efterfølgende blive orienteret om den afgørelse Byrådet træffer.
Forslag til Lokalplan nr. 1186 - jem & fix, Maglehøjvej - Ry
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Projektas A/S om igangsætning af planlægning for et jem & fix byggemarked i Ry.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. juni 2022 (pkt. 154) at sætte planlægningen i gang.
Fomål med lokalplanforslaget
Lokalplanen giver mulighed for et byggemarked i form af en jem & fix-butik. Lokalplanen rummer også andre anvendelser svarende til de anvendelsesmuligheder, der allerede er i området.
Lokalplanforslagets område
Lokalplanen omfatter matrikel 2cv Siim By, Dover der er et område på ca. 6.000 m² i Ry umiddelbart nord Bakkelyvej og umiddelbart vest for Maglehøjvej.
Lidt om bebyggelsen
Bebyggelsen er placeret i det nordlige hjørne af området og med parkering mod Bakkelyvej.
Indkørsel for biler og varelevering foregår fra Maglehøjvej - disse er adskilt af hensyn til trafiksikkerheden.
Fodgængere og cyklister har nem og sikker adgang fra Bakkelyvej.
Bebyggelsens størrelse, farver, materialer samt skiltning er tilpasset området. Der er mulighed for regnvandshåndtering i kanten af lokalplanområdet, primært mod Bakkelyvej.
(Indsæt annoncekort med lokalplanområdets afgrænsning, vejnavne m.v. (her i word) fra det også vedhæftede jpg-kort.)
Lokalplanforslagets retsvirkninger
Ifølge Planloven gælder det, at ejendomme der er omfattet af et lokalplanforslag, ikke inden forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må udnyttes og ændres på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21-13
Planlægningen for nyt byggemarked kræver en ændring af kommuneplanen, fordi den eksisterende ramme 50.E.05 og de eksisterende retningslinjer for projektområdet ikke giver mulighed for butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Rammeområdet 50.E.09 Kløftehøj, som ligger på modsatte side af Bakkelyvej, giver mulighed for butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I Kommuneplantillæg 21-13 udvides rammeområde 50.E.09, så det vil omfatte lokalplanområdet. Derudover udvides den geografiske afgrænsning af den retningslinje, som vedrører centerområde Kløfthøj i Ry, så projektområdet er omfattet af retningslinjen.
I både retningslinjen og rammebestemmelserne øges den samlede arealramme til butikker med særligt pladskrævende varegrupper til 9.000 m², og den maksimale størrelse pr. butik med særligt pladskrævende varegrupper øges til 2.000 m².
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Se planerne her
Forslag til Lokalplan nr. 1186
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21-13
Er du fritaget for e-Boks, men ønsker planforslagene tilsendt, kan du kontakte os på telefon 87947171 eller 87947733.
Miljøscreening
Der er efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til Lokalplan nr. 1186 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21-13.
Miljøscreeningen har vist at projektet ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og planforslaget skal derfor ikke miljøvurderes. Screeningsresultatet indgår som bilag til lokalplanforslaget.
Du kan klage over afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering
Klagefristen udløber den 24. maj 2024.