Skanderborg Kommune har vurderet at det ansøgte lever op til kravene i loven og, med de stillede vilkår, ikke at påvirke natur og miljø væsentligt.
Klagefristen udløber 2. august 2024
Afgørelse og klagevejledning kan ses på Skanderborg kommunes hjemmeside, under Aktuelle høringer og afgørelser.
Se afgørelsen nederst på siden her.
Klagevejledning
Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige 2. august 2024.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Nævnenes Hus; naevneneshus.dk. Klageportalen findes også på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, typisk med Mit-ID. Klagen sendes via Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse af afgørelsen i klageperioden, og mens en eventuel klage behandles, sker på eget ansvar.
Gebyret tilbagebetales, hvis:
1)Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
2)Klageren får helt eller delvist medhold i klagen
3)Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret – for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.
Ifølge § 90 i Husdyrbrugsloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort.