Du kan læse sagsfremstillingen under dagsordenspunkt nr. 11 her:
Byrådets dagsorden den 26. januar 2022
Den 2. februar 2022 bekendtgøres planen offentligt her på Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Høring
Planforslaget var fremlagt i offentlig høring i perioden 25. november 2021 til 23. december 2021, hvor alle havde mulighed for at afgive høringssvar.
Der er indkommet 1 høringssvar med 86 underskrifter. Høringssvarene blev behandlet på byrådsmødet den 26. januar 2022, og tillægget er vedtaget uden ændringer i forhold til det forslag, som har været i høring.
Du kan se kommuneplantillæg 21-07 her
Kommuneplantillæg nr. 21-07 Erhvervsområde ved Nydamsvej i Hørning
En virksomhed har anmodet om igangsætning af planlægning for erhvervsbebyggelse på Nydamsvej 21. De ønsker mulighed for 11 meter højt lager bebyggelse samt bebyggelse til administration.
Eksisterende kommuneplanramme gav mulighed for byggeri med en byggehøjde op til 8,5 meter. For at imødekomme virksomhedens ønske, er der derfor udarbejdet et tillæg til kommuneplanen med to nye rammeområder, som giver mulighed for byggeri af en byggehøjde op til 11 meter.
Ændringen af byggemuligheder gælder alene for Nydamsvej 21. I en afstand af 60 meter fra vejskel ved Århusvej er det fortsat kun muligt at opføre bebyggelse i en højde op til 8,5 meter.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Du kan klage over retslige forhold
Klagefristen udløber den 2. marts 2022.