Du kan læse sagsfremstillingen under dagsordenspunkt 19 her: Byrådsmøde den 25. september 2024
Den 1. oktober 2024 bekendtgøres planerne offentligt her på Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Offentlig høring
Planforslagene var fremlagt i offentlig høring i perioden 26. april 2024 til 21. juni 2024, hvor alle havde mulighed for at afgive høringssvar. Der er indkommet 1 høringssvar. Dertil er Skanderborg Kommune blevet opmærksom på enkelte uhensigtsmæssigheder vedr. regnvandshåndtering som bør ændres.
Ændringer i forhold til lokalplanforslaget
De foreslåede ændringer samt høringssvaret blev behandlet på byrådsmødet den 25. september 2024, og lokalplanen er vedtaget med følgende ændringer i forhold til det forslag som har været i høring.
§ 1.3 slettes.
§ 7.1 forklarende skitse er tilføjet.
§ 7.4 omskrives til: ” Indenfor lokalplanområdet skal der laves et anlæg til lokalafledning af hvor der sker en forsinkelse af overfladevandet. En del af løsningen skal udføres som tekniske løsninger under jorden, eksempelvis som rørbassin. På overfladen langs Bakkelyvej og den sydlige del af Maglehøjvej skal der etableres en regnvandsgrøft. Regnvandsgrøften skal virke som transportkorridor for regnvandet, med et mindre volumen. Regnvandsgrøften skal have en dybde af minimum 30 centimeter og den skal udformes med jævne skråninger. Grøften skal have et grønt udtryk med varierende beplantning på grøftens skråninger. I grøftens bund kan der lægges natur sten for at mindske risikoen for erosion. I den vestlige ende, hvor vandet ledes væk fra lokalplanområdet kan udformningen og udtrykket være mere teknisk.
§ 12.2 bestemmelsen omskrives til:
”Ny bebyggelse eller ændret anvendelse må ikke tages i brug, før der er etableret afværgeforanstaltninger i form af anlæg til regnvandsforsinkelse til sikring mod oversvømmelse og erosion i overensstemmelse med § 7.2, § 7.3 og § 7.4.”
Ny bestemmelse:
”§ 12.5 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret fællesanlæg til regnvands- og spildevandshåndtering og før området er tilsluttet dette.”
Redegørelsen er tilrettet i forhold til alle ovenstående rettelser.
Lokalplan 1186 - jem & fix på Maglehøjvej i Ry
Lokalplanen omfatter matrikel 2cv Siim By, Dover der er et område på ca. 6.000 m² i Ry umiddelbart nord Bakkelyvej for og umiddelbart vest for Maglehøjvej.
Lokalplanen giver mulighed for et byggemarked i form af en jem & fix-butik. Lokalplanen rummer også andre anvendelser svarende til de anvendelsesmuligheder, der allerede er i området.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Projektas A/S om igangsætning af planlægning for et jem & fix byggemarked i Ry. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 15. juni 2022 (pkt. 154) at sætte planlægningen i gang.
Kommuneplantillæg 21-13
Lokalplan 1186 jem & fix på Maglehøjvej i Ry er ikke i overensstemmelse med gældende Kommuneplan. Der er derfor udarbejdet tillæg til Kommuneplanen. Kommuneplantillægget er vedtaget uden ændringer i forhold til forslaget.
Du kan se planerne her:
Lokalplan: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/20#/lokalplanid/587
Kommuneplantillæg: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/34#/22153
Lokalplanens retsvirkninger
Efter den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i planloven.
Bestående lovlig brug af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Miljøvurdering
Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1186 jem & fix på Maglehøjvej i Ry og forslag til Kommuneplantillæg 21-13. Screeningsresultatet har ikke givet anledning til en miljøvurdering af planforslagene.
Klagevejledninger
Du kan klage over afgørelsen
Se hvordan du klager over retlige spørgsmål i forhold til lokalplanen og kommuneplantillæg.
Se hvordan du klager over afgørelsen om ikke at miljøvurdere
Klagefristen udløber den 29. oktober 2024.