Skanderborg Byråd har den 29. september 2021 vedtaget Lokalplan nr. 1181 og Kommuneplantillæg nr. 16-36. Du kan læse sagsfremstillingen under dagsordenspunkt nr. 182 her:
Byrådets dagsorden den 29. september 2021
Den 7. oktober 2021 bekendtgøres planerne offentligt her på Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Høringssvar og ændringer
Planforslagene var fremlagt i offentlig høring i perioden 4. maj 2021 til 1. juni 2021, hvor alle havde mulighed for at afgive høringssvar.
Kommuneplantillæg 16-36 er vedtaget endeligt uden ændringer.
Der er indkommet 5 høringssvar. Høringssvarene blev behandlet på byrådsmødet den 29. september 2021.
Lokalplanen er vedtaget med følgende ændringer i forhold til det forslag som har været i høring:
- Mindre redaktionel tilretning af redegørelsesteksten vedrørende skovbyggelinjer.
- § 6.1 for den del der angår delområde III omformuleres til:
Inden for delområde III skal ny bebyggelse i sit formsprog, skala, proportioner, materialer og farver, underbygge en helhed i delområdets samlede bygningsmasse og kulturmiljø.
- Primære facademateriale skal udføres i teglsten i røde nuancer eller glas.
- Bebyggelsen skal fremstå med en tung base.
- Sekundære og mindre partier af facader kan fremstå i afvigende facadematerialer som eksempelvis træ, metal eller rå beton.
- Sekundære bygninger (som cykelskure og lignende) kan fremstå i eksempelvis metal, glas, rå beton eller træ.
- Nye facader må begrønnes.
Ændringer på eksisterende bebyggelse kan kun ske efter Skanderborg Kommunes tilladelse.
Tilhørende note:
Det er kendetegnende for området, at bebyggelsen er opført i rødbrune teglsten med meget få og mindre vinduesåbninger mod torvet og stierne. Dette er med til, at bebyggelsen fremstår med en tung base.
De nye facader må begrønnes under hensyntagen til kulturmiljøet og for at imødekomme visionen om et grønt campusmiljø fra Handlekataloget for campusområdet.
Bestemmelsen om at eksisterende bebyggelse kun må ændres efter Skanderborg Kommunes tilladelse, har til formål at sikre, at mindre ændringer, der ikke forudsætter byggetilladelse, sker under hensyntagen til kulturmiljøet.
- § 6.2 omformuleres til:
Bygninger må kun udføres med flade tage, max 1:50, eller tag med ensidig hældning på 12-20 grader, eventuelt en kombination heraf. Tage med ensidig hældning skal dækkes med tagpap. Mindre dele af taget kan udføres med en anden udformning eller i andet materiale, såfremt det er indpasset i områdets arkitektoniske helhed.
Tagets materiale må ikke have et glanstal, der overstiger 10.
Inden for delområde I, III og IV må nye tagflader udføres som såkaldt grønne tage og beplantes med Sedum eller anden vandabsorberende vegetation, under forudsætning af, at de placeres på flade tage i niveau med tagfladen.
Tilhørende note:
Glanstallet beskriver, hvor glansfuld en overflade er. Generelt bruges betegnelsen ”glans” til at udtrykke en overflades evne til at reflektere direkte lys. Et glanstal på 10 beskrives som værende en mat eller helmat overflade.
Grønne tage er tage, der beplantes med vandabsorberende beplantning. Grønne beplantede tage absorberer 50-80 % af nedbør, der falder på taget. Begrønningen skal ske under hensyntagen til kulturmiljøet og at imødekomme visionen om et grønt campusmiljø fra Handlekataloget for campusområdet.
- § 6.3 omformuleres til:
Der kan opsættes solceller som en del af tagfladen inden for delområde I, III og IV.
Solceller skal placeres parallelt med tagfladen og skal være udformet med anti-refleksbehandlet glas.
Tilhørende note:
Solcellernes overflade må ikke overstige en lysreflektionsværdi på 7 %.
Lysreflektion udtrykkes som en procentdel og angiver, hvor meget af det lys, som falder på en overflade, der reflekteres tilbage. Det udtrykkes ofte som lysrefleksionsværdien.
- § 6.4 for den del der angår delområde III omformuleres til:
Inden for delområde III må der i nødvendigt omfang opføres nye ventilationssystemer, tilhørende rørføring eller andre tekniske installationer på bebyggelsens tagflader under forudsætning af, at disse:
- Afskærmes.
- Ikke overskrider den maksimale kote for bebyggelse i område III.
Omkring eksisterende tekniske installationer må der opføres afskærmende foranstaltning. Disse foranstaltninger kan begrønnes.
Uanset ovenstående kan der altid etableres mindre tekniske anlæg, eksempelvis afkasthætter og lignende under forudsætning af, at disse:
- Trækkes mindst 1 meter tilbage i forhold til bygningens facade.
- Fremstår mørke og ikke reflekterende, dvs. med maks. glanstal 10.
Der må etableres elevatortårn i forbindelse med aktivitetsområde på tagfladen, jf. § 7.6 som en integreret del af bebyggelsen. Evt. synlige dele på tagfladen skal opføres i mørke materialer og må ikke fremstå reflekterende, dvs. med maks. glanstal 10.
Tilhørende note:
Muligheden for begrønning af de afskærmende foranstaltninger indføres for at imødekomme visionen om et grønt campus fra Handlekataloget for campusområdet.
Glanstallet beskriver, hvor glansfuld en overflade er. Generelt bruges betegnelsen ”glans” til at udtrykke en overflades evne til at reflektere direkte lys. Et glanstal på 10 beskrives som værende en mat eller helmat overflade.
Tilhørende principskitse udgår.
- § 7.1 omformuleres til:
Dertil skal lokalplanområdets grønne karakter, herunder en grøn landskabelig afslutning (træer) mod Højvangen, forhøjningen mellem Skolestien og parkeringsarealet samt træer og buske ved stier og parkeringsanlæg, jf. § 8.5, fastholdes og/eller genplantes.
- § 7.5 omformuleres til:
Fællesanlæg ved delområde III:
Der udlægges areal til nyt torveområde med mulighed for ophold og aktivitet (motion og legeredskaber), som vist i princippet på bilag 2.
Hovedstiforbindelsen Skolestien og sti herfra mod Højvangscenteret opretholdes langs torveområdet.
Indretningen af torveområdet skal ske, så der skabes velfungerende og sikker forbindelser for gående mellem svømmehallen og parkeringsarealerne mod nord og de cyklende på stierne.
Trapperne mod delområde II skal indrettes, så trafiksikkerheden for krydsende fodgængere og cyklende på Skolestien forbedres. Trappen må bl.a. ikke indbyde til ophold.
Der må ikke etableres faste skaterinstallationer.
Områdets belægninger og inventar skal udføres i materialer, som i sit formsprog, skala, proportioner, materialer og farver underbygger en helhed i delområdets eksisterende sti- og friarealer, bygningsmasse og kulturmiljø.
Tilhørende note:
Med "vist i princippet" menes, at forpladsen/torveområdet kan flyttes nogle meter i forbindelse med den endelige fastlæggelse af forpladsen/torveområdet.
Bestemmelse om, at der ikke må etableres faste skateinstallationer på svømmehallens forplads er begrundet i, at skating vil kunne skabe konflikter i forhold til trafiksikkerheden for de gående og cyklende i området samt medføre støj i forhold til omgivelserne.
- § 7.6 omformuleres til:
Tagflader mod Højvangen (øst) må ikke benyttes til ophold, herunder tagflader på den eksisterende svømmehal.
Tagflader vendt mod vest kan benyttes til ophold under forudsætning af:
- At der opføres værn efter bygningsreglementets bestemmelser herom.
- At værn tilpasses arkitekturen.
- At værn trækkes mindst 1 meter tilbage fra facaden, medmindre værn opføres i samme materiale som facade og fremstår som en integreret del af facadens arkitektur.
- At aktiviteten placeres på flade mindst 1 meter under bebyggelsens højeste tagflade.
Tilhørende note:
For at imødekomme helhedsplanen for campusområdet, hvoraf det fremgår, at der skal skabes muligheder for nye mødesteder i området, åbner bestemmelsen mulighed for at skabe et aktivitetsområde/mødested på taget af en ny tilbygning til svømmehallen.
- § 7.7 omformuleres til:
Terrænregulering på de enkelte parceller på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn eller nærmere skel end 1 m må kun foretages med kommunens tilladelse.
Eksisterende jordvolde mod Højvangen kan fjernes eller reduceres i forbindelse med bygningsmæssige udvidelser.
Herudover må der ske nødvendig terrænregulering ifm. anlæg af stier, parkering, regnvandstilbageholdelse, afskærmning og indretning af udeopholdsarealer.
- § 8.5 omformuleres til:
Principperne for beplantning ved de eksisterende parkeringsarealer i delområde II skal videreføres til evt. nyt parkeringsareal inden for delområde I.
Tilhørende note:
P-arealet er inddelt i sektioner adskilt af lave ligusterhække, som er en typisk hækplante fra 1970'erne. Pladsen og sektionerne er omkranset af træer af acer-slægten. Træerne og hækkene giver det store p-areal (delområde II) et grønt udtryk, der understreger områdets grønne struktur.
- § 12.3 omformuleres til:
Ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er etableret fælles friarealer jf. § 7.1. Dette gælder dog ikke installationer til ophold på svømmehallens nye tagflader, jf. § 7.6.
§ 15 Retsvirkninger tilføjes almindelig gældende retsvirkninger.
Tilføjelse af nyt bilag - Foto fra kulturmiljøet omkring Højvangens torv.
Lokalplan nr. 1181 - Udvidelse af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Svømmehal ved Campus Skanderborg
Lokalplanen skaber mulighed for udvidelse af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Svømmehal, så disse institutioner kan efterkomme den efterspørgsel, som følger tilvæksten i kommunen.
Lokalplanen overfører i videst mulig omfang eksisterende bestemmelser fra gældende Byplanvedtægt 13, så områdets karakter og udseende ikke ændres væsentligt. Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser har således blandt andet til formål at værne om kulturmiljøet omkring Højvangens Torv.
Lokalplanens bestemmelser om indretning af udearealer er i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen for Campus-området (§ 17, stk. 4-udvalg, 2017) om et grønnere campusmiljø og med muligheder for mere liv og flere mødesteder på tværs af områdets institutioner og faciliteter. Eksempelvis er der skabt mulighed for et torveareal ved svømmehallen, aktiviteter på den vestvendte del af taget på svømmehallens kommende tilbygning, grønne fælles friarealer i tilknytning til SCU, samt anvendelse af dele af p-arealet ved Thomas Helsteds Vej til fritidsformål, når der ikke parkeres.
For at sikre de fornødne bil- og cykelparkeringspladser udlægger lokalplanen grusbanen på Thomas Helsteds Vej til bilparkering og af- og pålæsning for Campus-området. Det forventes, at dette vil kunne aflaste Campus-området parkerings- og trafikafvikling, som særligt i skolernes mødetid er belastet.
Du kan se Lokalplan nr. 1181 her
Er du fritaget for e-Boks, men ønsker lokalplanen tilsendt, kan du kontakte os på telefon 87947171 eller 87947136.
Kommuneplantillæg nr. 16-36
Lokalplan 1181 Udvidelse af Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) og Skanderborg Svømmehal ved Campus Skanderborg er ikke i overensstemmelse med gældende Kommuneplan. Der er derfor udarbejdet tillæg til Kommuneplanen. Kommuneplantillægget er vedtaget uden ændringer i forhold til forslaget.
Lokalplanens retsvirkninger
Efter den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i planloven.
Bestående lovlig brug af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Du kan klage over retlige spørgsmål
Klagefristen er 4. november 2021.