Rammetilladelse
Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til at forlænge tidligere rammetilladelse i en 5 årig periode, på uændrede vilkår.
Vurdering
Kommunen har vurderet at der, på et nærmere angivet søareal ud for Dyrehaven, årligt kan afholdes en række aktiviteter under festivalen, uden væsentlige negative konsekvenser for søen og dens øvrige brugere, hvis vilkår i tilladelsen overholdes.
Der er lagt til grund, at der allerede er en betydelig belastning af søen fra andre brugere af søen (sejlere, badende, fiskere, jægere m.m.), samt i en uge årligt (anden uge i august), er en betydelig baggrundsbelastningen fra Smuk Fest. Endvidere er lagt til grund, at aktiviteten sker udenfor yngle og opvæksttidspunkt for fugle tilknyttet området.
Historik
Skanderborg Festivalklub har i perioden 2012-2019 haft tilladelse til at udlægge et tilsvarende aktivitetsområde i Skanderborg Sø ud for Skanderborg Søbad i Dyrehaven, under afholdelse af Smuk Fest.
I pågældende periode har tilladelsen været anvendt i begrænset omfang.
Skanderborg Kommune er ikke bekendt med klager over de begrænsede aktiviteter, der har været afholdt på vandet og heller ikke at disse skulle have været til skade for natur og miljø.
Du kan klage over rammetilladelsen
Klagefristen udløber den 20. juni 2022.