Tilladelsen er gældende fra 8. juli 2021 til 31. december 2022 med mulighed for en 2-årig forlængelse.
Fartøjsudlejerens hovedisætningsted er Fiskerhytten, Rodelundvej 1, 8680 Ry, og udlejningssejladsen kan ske i hele Gudenåsystemet fra Tørring til Randers.
Vilkår for tilladelsen
- Fartøjsudlejeren må ikke på noget tidspunkt udleje flere fartøjer til sejlads, end det antal, der er godkendt af kommunen i form af koncessioner (jf. punkt 7).
- Der må kun drives udlejningsvirksomhed med start og stop ved de isætnings- og ophalerpladser, som kommunen har godkendt. Såfremt fartøjsudlejeren ønsker at ændre isætnings- og ophalingspladser, kan dette kun ske efter aftale med kommunen.
- Der er pligt til at udstyre alle udlejningsfartøjer med gyldigt registreringsnummer og firmanavn på begge sider af fartøjet. Fartøjsudlejerens registreringsnummer er 43-15. Dette nummer skal påsættes alle fartøjer med et fortløbende fartøjsnummer svarende til det antal fartøjer, fartøjsudlejeren har kommunal godkendelse til at udleje. Det vil sige, 43-15-01, 43-15-02 osv. Registreringsnummeret påmales eller påmonteres fartøjet. Registreringsnummer skal placeres på begge sider af fartøjer og så tæt på forstavnen som muligt samt på en sådan måde, at det er let læseligt.
- Fartøjsudlejeren er ansvarlig for, at lejeren er gjort bekendt med de regler og forbud, der til enhver tid er gældende for sejlads på Gudenåen med sidevandløb.
- Fartøjsudlejeren skal løbende og mindst ultimo juni, ultimo august og ultimo oktober indberette al sejlads med udlejningsfartøjer, der ikke er indberettet automatisk via Gudenåskyen på www.sejladspaagudenaaen.dk. Læs mere om det i senere afsnit.
- Fartøjsudlejeren er ansvarlig for, at fartøjerne overholder andre gældende bestemmelser for udlejningsfartøjer, herunder sikkerhedsbestemmelser som udstedes af Søfartsstyrelsen.
- Der betales et årligt gebyr på 300 kr. pr. udlejningskoncession senest 1. maj hvert år. Betales gebyret ikke rettidigt kan koncessionerne bortfalde. Kommunen kan regulere gebyret i op- eller nedadgående retning med 3 måneders varsel.
- Fartøjsudlejeren kan opsige ikke-udnyttede koncessioner, men indbetalt gebyr tilbagebetales ikke, hvis opsigelsen sker efter betalingsfristen. Fartøjsudlejeren kan erhverve yderligere koncessioner efter betalingsfristen mod betaling af gebyr.
- Tilladelse til udlejningsvirksomhed meddeles til et bestemt firma/person. Overdragelse af tilladelser kan således ikke finde sted ved private aftaler. Ved overdragelse af virksomhed og/eller fartøjer skal fornøden godkendelse på ny indhentes hos kommunen.
- Såfremt en fartøjsudlejer skifter adresse eller telefonnummer, skal dette meddeles kommunen.
- Kommunerne kan opsige kontrakten med 1 års varsel pr. en given 31. december. Dette giver Kommunerne mulighed for at evaluere ordningen efter en kortere årrække og tilpasse ordningen efter opstået behov, f.eks. hvis udlejningssejladsen stiger i uforudset omfang. Kontrakten kan ligeledes opsiges, hvis udlejer misligholder kontrakten. Udlejer kan til enhver tid opsige kontrakten med et varsel på 30 dage.
Lovhjemmel
Tilladelsen meddeles med hjemmel i § 12 i bekendtgørelse nr. 148 af 24. februar 2016 om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers (sejladsbekendtgørelsen (pdf)), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1217 af den 28. september 2016 om naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven (retsinformation).
Desuden er udlejningsvirksomheder underlagt Gudenåkommunernes ”Regler for udlejningsvirksomhed på Gudenåsystemet.”
Offentliggørelse
Afgørelsen er offentliggjort den 9. juni 2021 på kommunens hjemmeside.
Du kan klage over denne afgørelse
Afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven kan ifølge lovens kapitel 12 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnett af:
- adressaten for afgørelsen,
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- offentlige myndigheder,
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur
- og miljø, og
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klagefristen for denne afgørelse udløber således den 7. juli 2021.
Hvordan klager du?
Du klager via Klageportalen. Du skal logge på ligesom du plejer, typisk med Nem-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Skanderborg ommune via klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Skanderborg Kommune. Kommunen videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om, du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget.
Hvad koster det at klage?
Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Sådan behandles din klage
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Skanderborg Kommune. Hvis Skanderborg Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må afgørelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet.
Domstolene
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen af tilladelsen.