Vores arbejde med skolepolitikken i kommunen foregår inden for rammerne af Byrådets udtalelse om, hvordan Skanderborg Kommune realiserer skolereformen.
Udtalelsen indeholder følgende kendetegn for ”Ny Skole”.
Vores arbejde med skolepolitikken i kommunen foregår inden for rammerne af Byrådets udtalelse om, hvordan Skanderborg Kommune realiserer skolereformen.
Udtalelsen indeholder følgende kendetegn for ”Ny Skole”.
I ”Ny Skole” i Skanderborg Kommune er der udpræget fokus på at udvikle og udnytte potentialet for hver enkelt elev.
Alle elever bliver set og mødt, hvor de er, og i et professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes der på, at alle elever bliver så dygtige, de kan.
Læring sættes i centrum. Fokus flyttes fra undervisning af eleverne til den enkelte elevs læring.
Ledelsen går forrest i ansvaret for, at skoledagen tilrettelægges, så alle elever udfordres, gøres nysgerrige og oplever en mening med at være der.
Skolen udtrykker positive forventninger til hver enkelt elev og arbejder med tydelige læringsmål, som giver kontinuerlig udvikling og læringsprogression hos den enkelte.
Læring og trivsel hænger ubrydeligt sammen.
Alle elever skal rustes til livsmestring, og ingen elev må mistrives.
I et udfordrende og afvekslende læringsmiljø oplever alle elever lige muligheder for at deltage i meningsfulde og forpligtende fællesskaber.
Inklusionsarbejdet tager udgangspunkt i udviklingen af givende og bæredygtige fællesskaber samtidig med, at der er fokus på den enkelte elev.
Ledelsen motiverer og understøtter medarbejderne i inklusionsarbejdet.
Der er fokus på at udvikle og tydeliggøre effekten af de pædagogiske prioriteringer i forhold til den enkelte elevs trivsel.
Teamsamarbejdet er et centralt omdrejningspunkt og skal understøttes med de rette specialistkompetencer og den nødvendige kompetenceudvikling. IKT er et centralt redskab i inklusionsarbejdet.
Skolerne arbejder ud fra inklusionshandleplaner, der anvendes som styringsværktøj og forpligtende pejlemærker for opfølgningen på inklusionsindsatserne.
Forældrene er nøglepersoner i skabelsen af bæredygtige fællesskaber, der bæres med ind i skolen. Eksterne samarbejdspartnere og frivillige inddrages i det omfang, skolen finder det relevant.
Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udfordre og udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer.
Ikke til blindt at benchmarke skolerne internt i kommunen eller på landsplan.
Elevens individuelle fremdrift og progression er central, og målet er hele tiden at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Opstilling af læringsmål, opfølgning, vurdering og evaluering anvendes som redskaber, der kontinuerligt rykker elevens læring fremad.
Alle, der arbejder med elevens læringsprocesser, har de nødvendige og tilstrækkelige redskaber og kompetencer til at måle på og evaluere elevens læring og ikke mindst læringsprogression.
I ”Ny Skole” er ledelsen afgørende for den hverdag, hvor man dagligt er optaget af at forbedre præstationer i forhold til læringsmål.
Tæt på – og i samarbejde med – de professionelle medarbejdere er ledelsen dagligt optaget af at fokusere på betydningen af de valg, der træffes i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og opfyldelse af læringsmål for den enkelte elev.
Lederne er kompetente forandringsagenter og dygtige til den praksisnære pædagogiske ledelse. De oplever forventning – men også opbakning – på alle niveauer i den kommunale organisation til at prioritere den tætte personaleledelse.
Skolens ledelse arbejder målrettet og insisterende over for forældrene i forhold til deres positive og medvirkende deltagelse i en række overordnede mål for skole som f.eks. læring, trivsel og inklusion.
Der er tydelighed i samarbejdet med forældrene. Skolen er opfordrende og understøttende i, at forældrene engagerer sig positivt i elevens skolegang.
En forudsætning for en velfungerende skole er, at forældrene tager aktivt medansvar for deres børns læring. Det betyder også, at skolerne er insisterende i forældrene som aktive samarbejdspartnere.
Skolerne samarbejder i relevant omfang med lokale foreninger, kulturinstitutioner, musikskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
Samarbejdet med og inddragelsen af eksterne samarbejdspartnere i undervisningen er lige og støtter op omkring den fagdelte undervisning. Skolelederne tager aktivt medansvar for at afsøge mulighederne for og gå i dialog om samarbejde med lokalsamfundet som helhed.
Skolerne i Skanderborg Kommune udvikler et lokalt præg inden for den fælles, men stadigt fleksible ramme.
Betydningen af bevægelse for elevernes læring skal tages alvorligt.
Bevægelse er en vigtig og integreret del af ”Ny Skoles” hverdag og indgår naturligt som et vigtigt element i planlægningen og prioriteringen af undervisningen i alle fag.
Et udpræget fokus på en afvekslende skoledag fuld af bevægelse har både et lærings- og et sundhedsmæssigt perspektiv. ”Ny Skole” vil med et dagligt fokus genoplive betydningen og værdien af den gamle talemåde: ”En sund sjæl i et sundt legeme”.
Send Digital Post til Skoleområdet
Du kan også ringe til os
Telefon 8794 7331
Mandag, tirsdag og onsdag: kl. 09.00 - 13.00
Torsdag: kl. 13.00 - 17.00
Fredag: kl. 09.00 - 13.00