Det, vi spiser, sætter aftryk på klimaet. Både i forhold til madspild og i sammensætningen af vores kost. Faktisk er produktion af mad en af de allerstørste poster i det store CO2 regnskab. Og når vi i Danmark samtidig smider omkring 800.000 tons mad ud hvert år, så skal vi gøre noget ved det.
Derfor har Skanderborg kommune siden 2022 arbejdet med en større grøn omstilling af de offentlige køkkener.
Kort om projektet
- Alle køkkenprofesionelle i kommunens skoler og daginstitutioner, dagplejere og Vores Køkken, der laver mad til blandt andre kommunens plejehjem, bliver tilbudt kursusforløb i grønne køkkener
- Kurserne har særligt have fokus på mindre madspild, mere klimavenlig kost og en højere økologiprocent
- Ledere og pædagoger på institutionerne bliver tilbudt kurser i grønt lederskab og understøttelse af bæredygtige forandringer
- Kurserne suppleres af netværksmøder og erfaringsudveksling mellem deltagerne.
Indsatsen startede som del af Skanderborg kommunes Klima, Energi og Ressourcepolitik fra 2020, og er nu en del af strategispor 6 i Skanderborg kommunes Klimaplan fra 2023.
Vil du vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om arbejdet med grønne køkkener, er du velkommen til at kontakte klimamedarbejder Maria Molde på telefon 87 94 77 14 eller maria.molde@skanderborg.dk.