Byrådet har med Udviklingspolitik 2022-2025 formuleret en vision og fire strategispor, som tilsammen udgør pejlemærkerne for udviklingen af Skanderborg Kommune i de kommende fire år. Visionen ”Mennesker møder Mennesker – i Danmarks smukkeste kommune” handler om, at vi skaber udvikling sammen, og at Skanderborg skal være en grøn og bæredygtig kommune, hvor alle har muligheder for at skabe sig et godt liv.
Visionen følges af fire strategispor, som er:
- Balanceret vækst – bæredygtig udvikling
- En kommune hvor alle er med
- Det gode liv i fællesskabet
- Grøn Skanderborg