Produktionsvirksomheden BJ-Gear A/S har med en miljøcertificering forpligtet sig til hele tiden at forbedre deres miljøindsats. Med certificeringen følger en større miljøbevidsthed i hele virksomheden, og det gavner både klimaet, bundlinjen og positioneringen over for kunderne.
Stilling-virksomheden BJ-Gear A/S, der producerer gear og maskindele til industrien, blev ISO 14001-certificeret i 2018. Dermed forpligtede de sig til kontinuerligt at forbedre virksomhedens miljøindsats for eksempel ved at øge miljøbevidstheden blandt medarbejderne, nedbringe det årlige energiforbrug og øge antallet af affaldstyper, der kan sorteres. Ledelsen valgte at gå efter en miljøcertificering, for at få et overblik over, hvad de allerede gjorde, og hvad de kunne gøre bedre, når det kom til klima og miljø.
For BJ-Gear A/S bidrager miljøcertificeringen på tre forskellige niveauer. Den holder virksomheden skarp på miljøindsatsen, hvilket gavner klimaet og miljøet, den gavner deres positionering over for miljøbevidste kunder, og så sparer virksomeden på energiforbruget, hvilket også sparer på bundlinjen.
For at nedbringe energiforbruget har BJ-Gear A/S fået aften-, weekend- og feriefunktion på det centrale ventilationsanlæg. Før kørte anlægget i døgndrift, men med den nye automatisering er strømforbruget blevet reduceret mærkbart. Desuden er alt belysning blevet skiftet ud med censorstyret LED-belysning. Med undtagelse af et enkelt år, har BJ-Gear A/S nedbragt deres energiforbrug hvert år siden 2015. Senest har de haft en besparelse på 13,5 % kWh pr. omsat krone fra 2018-2019.
9 %
BJ-Gear A/S har reduceret deres energiforbrug med 9 % i perioden 2015-2020. I samme periode steg deres omsætning med 26 %.