På Mølleskolen i Ry tager madordningen Madfærd nu de næste skridt mod en mere bæredygtig hverdag. Midler fra Skanderborg Kommunes klimapulje skal blandt andet være med til at mindske madaffald.
Siden 2019 har madordningen Madfærd stået for maden på Mølleskolen i Ry. Nu sætter de endnu mere fokus på deres klimaaftryk med midler fra Skanderborg kommunes klimapulje. Målet er at sænke madspild, øge brugen af økologi og genanvende emballage i undervisning.
- I køkkener som vores bliver der årligt smidt omkring 30 tons madaffald ud. For at nedbringe vores mængde af madaffald vil vi finde ud af, hvor meget spild der er i madlavningen, og hvor meget vi får tilbage fra klasserne, siger stifter af Madfærd Mie Reihs, som nu investerer i vægte og software, der kan måle, hvor i tilberedningen der opstår madaffald og hvorfor. Fremover bliver maden vejet, når den kommer ind i køkkenet, undervejs i tilberedningen og når den kommer tilbage efter at have været serveret.
Hele guleroden skal i brug
Madfærd har allerede ændret vaner på et område, nemlig indkøb af økologiske varer. For eksempel er alt indkøbt frugt og grønt økologisk, da det kan være med til at nedbringe madaffaldet i madlavningen.
- Når man laver mad til omkring 400 mennesker om dagen, så vil der opstå en stor mængde affald, når vi eksempelvis skræller gulerødder eller kartofler. Hvis råvarerne er økologiske, kan skrællerne i stedet bruges i maden, fortæller Mie Reihs.
Madfærd går efter at få det økologiske spisemærke i sølv. For at opnå det skal 60 til 90 procent af alle råvarer, som Madfærd bruger, være økologiske.
Nyt liv til brugt emballage
Pengene fra klimapuljen skal, foruden det styrkede fokus på madspild og økologi, bruges til at finde på måder at genanvende emballagen fra fødevarerne i den gængse undervisning. Målet er, at alt emballage skal være 100 procent genanvendeligt i undervisningen. I dag bliver æggebakker, frugtkasser og dåser fra tomater stillet ind på skolens makerdepot, som er et skatkammer for kreativitet.
Mølleskolens leder, Kristian Toft, fortæller, at man prøver at give emballagen og de andre aflagte ting nyt liv. Det sker eksempelvis, når skolens elever har projektdage.
- Så kan man gå i makerdepotet og finde noget, man kan bruge. 8. klasserne har for eksempel arbejdet med at designe fremtidens by, hvor nogle af materialerne, de har brugt, kommer fra depotet, siger Kristian Toft.
Elevernes madmod og klimainteresse er nøglen
De nye tiltag på Mølleskolen og hos Madfærd bygger videre på tre års indsamlede erfaringer om ændringer i køkken- og madvaner. Samtidig er elevernes interesse for klima og miljø primus motor for projektet, fordi emnerne betyder noget for dem.
Mie Reihs og Kristian Toft er enige om, at de har fundet en fin balance mellem at skubbe til elevernes madmod og sikre opbakning til madordningen. For eksempel ved at fastholde 'livretsdage' med pizza eller pasta med kødsauce på menuen, så eleverne også er trygge ved at prøve nye smage og råvarer.
I 5. og 6. klasse er alle elever en hel uge ad gangen med Madfærds personale i køkkenet og tilberede skolens måltider. Samtidig bliver de undervist, så de får handlekompetencer og holdninger til mad og fødevarer.
- Vi synes, det er vigtigt at lære eleverne om klima, bæredygtighed og madspild. De er jo fremtidens forskere og politikere, så det bliver dem, der skal tage beslutninger om de her ting, siger Kristian Toft.
30 tons
Så meget madspild bliver der produceret om året i et stort køkken som Madfærd.