Budgetpostkassen
Vi har igen i år oprettet en særlig budgetpostkasse, som alle borgere i kommunen kan skrive til.
Der er ingen formkrav udover navn og adresse. Du kan både skrive dine input direkte i mailen eller vedhæfte filer.
Budgetpostkassen bliver tømt den 22. april 2024 kl. 10.
Alle input bliver leveret til de respektive fagudvalg, så de kan indgå i deres arbejde med budgettet.
Overordnede forventninger
Der er ikke på forhånd afsat penge til nye tiltag.
Som det ser ud nu, skal nye forslag finansieres ved at spare andre steder på budgettet.
Derfor er der brug for ideer og tanker om både nye tiltag og forslag til besparelser.
Forhandlinger og godkendelse
Budgetforhandlingerne finder sted i september.
Budgettet skal godkendes endeligt (2. behandling) på byrådsmødet den 25. september 2024.
Politisk budgetproces for Budget 2025-2028
I budgetprocessen for Budget 2025-2028 kan du læse, hvordan Byrådet og de politiske udvalg arbejder med budgetlægningen for det kommende års budget.