Skanderborg Kommune tager miljøgodkendelse og spildevandstilladelse for GP Glass-Peening A/S, Danmarksvej 27A, 8660 Skanderborg, op til revurdering. Ved revurderingen overføres, ændres eller slettes vilkår i miljøgodkendelsen, og der kan meddeles nye vilkår. Endvidere kan revurderingen føre til en opdatering af den miljøtekniske beskrivelse.
Revurderingen forventes færdig i forår/sommer 2025. Når revurderingen af miljøgodkendelsen er færdig, bliver afgørelsen annonceret med en klagefrist på 4 uger. Ønsker du forinden at modtage udkastet til afgørelse, skal du allerede rette henvendelse til Skanderborg Kommune indenfor 2 uger fra datoen af denne annoncering. Det giver dig mulighed for at kommentere på udkastet indenfor 4 uger fra modtagelsen.
Det skal desuden oplyses, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter. Aktindsigt kan opnås ved henvendelse til virksomhedsmiljø, Skanderborg Kommune. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkast til afgørelser samt sagens akter.
Skanderborg Kommunes afgørelse i sagen offentliggøres udelukkende på www.skanderborg.dk.
Vil du vide mere?
Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagens akter eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til: virksomhed@skanderborg.dk