Baggrund for udledningstilladelsen
Tilladelsen er meddelt efter ansøgning fra Skanderborg Spildevand A/S.
Tilladelsen er meddelt på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af tilladelsen.
Med tilladelsen fastsættes den godkendte kapacitet til 12.000 PE.
Renseanlægget er beliggende på matr.nr. 7lg, Siim by, Dover. Adressen er Silkeborgvej 36, 8680 Ry.
Ry Renseanlæg ejes af Skanderborg Spildevand A/S.
Begrundelse for tilladelsen
I vurderingen er der bl.a. lagt vægt på at:
- Udledningen vurderes ikke at medføre væsentlig negativ miljømæssig påvirkning af Birksø eller andre vandområder
- Udledningen vurderes ikke at være til hinder for målopfyldelse i Birk Sø eller andre vandområder
- Der vil ikke være nogen negativ påvirkning af udpegningsgrundlag eller bevaringsstatus for nedstrøms liggende natura 2000 områder eller bilag IV arter
VVM-screening
Ry Renseanlæg er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2 (11c), hvilket betyder, at der skal gennemføres en screening for, om udledningen er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse efter Miljøvurderingsloven.
Der er foretaget en screening på baggrund af tilstedeværende oplysninger og efter lovens bilag 6.
Ud fra screeningen konkluderer vi, at den i tilladelsen beskrevne merbelastning ikke antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Du kan klage over afgørelserne
Klagefristen udløber den 20. januar 2022.