Fremtidig anvendelse
Økonomiudvalget har den 15. juni 2022 taget stilling til andre mulige anvendelser.
Her gav udvalget udtryk for, at der fremover ønskes en rekreativ anvendelse af arealet.
Kommuneplanramme
Området er i dag omfattet af kommuneplanramme 11.B.07, der udlægger området til boligformål. Se kort herunder.
Ændringen fra boligformål til rekreative formål kræver en ændring af kommuneplanen, hvilket skal ske via et kommuneplantillæg.
Indkaldelse af idéer og forslag
Før et kommuneplantillæg af denne slags kan udarbejdes, skal der ifølge planlovens § 23c indkaldes idéer og forslag til planlægningen.
Derfor indbydes du til at bidrage med dine idéer og forslag til planlægningen, med udgangspunkt i nedenstående overvejelser:
- Hvilke fordele eller ulemper kan der være ved at ændre anvendelsen fra boligformål til rekreative formål?
- Er der særlige forhold, man med fordel kan tage højde for i den kommende planlægning?
- Er der særlige forhold vi skal være opmærksomme på i forbindelse med den videre planlægning?
- Andre idéer og forslag?
Dine bidrag kan indsendes digitalt via link - se den grønne boks.
Du kan også sende post til adressen:
Skanderborg Kommune
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Fristen udløber den d. 21. september 2022.
Alle høringssvar vil indgå i det videre planlægningsarbejde.