Ansøgningens indhold
Skanderborg Kommune har modtaget ansøgning om midlertidig grundvandssænkning og bortledning af grundvand i forbindelse med separatkloakering i Stjær.
Ansøgningen omhandler arbejder, der udføres i den sydøstlige del af Stjær.
Den samlede grundvandsmængde, der skal bortledes, vurderes at være på op til 25.000 m³ i anlægsperioden.
Du kan komme med indsigelser
Alle har ret til at komme med indsigelser mod ansøgningen over for kommunen inden for en frist på 3 uger.
Send din evt. indsigelse til Skanderborg Kommune på mail: grundvand@skanderborg.dk senest den 2. juni 2023.