I planprocessen vedrørende Wedelslund Solcellepark har Skanderborg Kommune afholdt to offentlighedsfaser. Den første offentlighedsfase, med lokalt borgermøde,fandt sted i oktober og november 2021 og gav anledning til at tilpasse området. Derefter blev der afholdt endnu en offentlighedsfased, tre uger i juni 2022, med borgermøde afholdt af kommunen.
Efter behandling af de mange indkomne høringssvar vedtog Byrådet, den 28. september 2022 under pkt. 182 på udvalgets dagsorden, at fortsætte den videre planproces, hvilket også omfatter miljøvurdering af planerne og projektet for solenergiparken, med forbehold for ændringer af henholdsvis projektets areal mod nordøst samt at der skal undersøges for muligheden for energifællesskaber med varmeforsyning for Sjelle eller andre landsbyer.
Link til dagsorden: Skanderborg.dk/Referat-Byraadet-d.28-09-2022
Det er som led i denne planlægning, at udkastet til afgrænsningsnotat for den kommende miljørapport er i høring.
Høringsfasen løber fra den 6. februar til den 6. marts 2025.
Hvad er et afgrænsningsnotat
Et afgrænsningsnotat har til formål at sikre, at den kommende miljørapport for projektet indeholder de relevante emner, der skal belyses. Naboer, andre myndigheder eller andre kan have relevant viden eller forslag til emner, som miljørapporten bør medtage.
Der er udarbejdet et udkast til afgrænsningsnotat, med nærmere information om det ansøgte projekt og hvilke emner, der umiddelbart skal belyses. Afgrænsningsnotatet bliver først endeligt, når høringen er afsluttet.
Du kan indsende kommentarer til afgrænsningsnotatet via linket til høringsportalen:
https://forms.skanderborg.dk/da/webform/afgraensningsnotat_solcellepark
Eller som post til:
Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 6. marts 2025.
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar, herunder navn og adresse, fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Proces for planlægning og miljørapport
Når ovennævnte høring er afsluttet, vil der blive udarbejdet et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, med en tilhørende miljørapport, som har til formål at belyse forventede miljøpåvirkninger, såfremt projektet for Wedelslund Solcellepark realiseres.
Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg samt miljørapport skal i offentlig høring i mindst 8 uger. Først herefter vil Byrådet tage stilling til, om planlægningen skal vedtages.