Forebyggelses- og familiestrategi

Vi prioriterer de forebyggende og tidlige indsatser udfra en tankegang om, at jo
tidligere oplysning, indgriben og tilførsel af kompetencer til forældre, børn og
unge til at mestre livets udfordringer, jo bedre sikres et positivt livsforløb.

Derfor prioriterer vi i vores indsatser, at det enkelte barn, den unge og den nærmeste familie helst skal bevare deres tilknytning til almenområdet f.eks. i forhold til dagtilbud, skolen, netværk, fritidslivet og almene gruppetilbud med henblik på at sikre en så normal
og stabil hverdag som mulig.

Vi vil bryde med den sociale arv gennem en målrettet indsats i forhold til udsatte
børn og unges læring, uddannelse og dannelse, så chancerne for uddannelse og beskæftigelse optimeres.

Vores kerneopgave er at understøtte familier i at kunne selv. Derfor har vi i vores tilbud og indsatser fokus på den konstruktive dialog med børnene og de unge selv, deres forældre og netværk ud fra ressourceorienteret tilgang.

Den fagprofessionelle indsats kan meget, men ikke alt, og derfor samarbejder vi på tværs af specialtilbud, regionen, dagtilbud, skoler, foreningsliv, frivillige sociale indsatser og erhvervslivet.

Vi laver systematisk opfølgning og evaluering på om indsatserne virker efter hensigten, og om der som følge heraf, er behov for enten en ned- eller optrapning af indsatser. Den rette indsats handler således både om at kunne give den rette information og støtte, når behovet er der, men også om at slippe igen, når den enkelte og familien igen selv kan.

Vi arbejder løbende med at udvikle og kvalitetssikre sagsbehandlingen, og på
at sikre at vores sagsbehandlere er klædt godt på i forhold til de mange muligheder for indsatser både i og uden for eget regi. 

Et fælles billede af udfordringen og ressourcer, og et fælles mål på tværs af
familien og de fagprofessionelle, giver både mest effekt, men også overblik og
mening for den enkelte. Derfor arbejder vi på indførslen af en fælles dialogmodel,
der på tværs af faggrupper og forældre kan give et fælles sprog for at tale om
graden af bekymring for børn og unge.

Vi udvikler løbende på at udvikle og nytænke vores specialiserede indsatser, herunder både ud fra et tværfagligt perspektiv og gennem kompetenceudvikling, så de matcher
behov, der løbende og nogen gange meget hurtigt ændrer sig. Vi har i udviklingen af vores indsatser fokus på virksomme metoder og evidensbaserede indsatser, der fokuserer på progression.

I prioriteringen og udviklingen af forebyggende indsatser vil vi styrke anvendelsen af data og eksisterende viden. Vi vil systematisk bruge data til at spotte mulige tendenser og effekter - eller manglen på samme.

På tværs af institutioner og fagsekretariatet vil vi udvikle et dialogrum, hvor databaseret viden og erfaringsviden reflekteres, så vi sammen kan udvikle indsatser der fokuserer
på en tidlig målrettet indsats. 

Dialogen og brugen af data skal understøtte etableringen af arbejdsgange og processer, hvor data- og erfaringsviden skaber ny fællers viden. Data- og erfaringsviden bliver derved hinandens forudsætninger og en indarbejdet del af hverdagen for både medarbejdere og ledere i arbejdet med etableringen af nye handlinger. Nye handlinger der kan understøtte børne- og ungemiljøer kendetegnet ved trivsel.

Børn ønsker at vise og fortælle, hvordan de oplever deres hverdag, men det kan være svært for vi voksne at se og høre, hvad de faktisk fortæller. Derfor skal vi der er omkring barnet altid forsøge at sætte os i barnets sted.

Det kræver, at vi i endnu højere grad er nysgerrige på og respekterer, hvordan det opleves at være barn i en bestemt situation eller under bestemte vilkår. Vi skal også være opmærksomme på, at vi ikke på forhånd definerer løsningerne. Ved at lytte til børnenes perspektiver understøtter vi deres indflydelse på eget liv. Samtidig får vi som fagpersoner en indsigt, som styrker kvaliteten i vores indsatser.

Tidlig inddragelse af børn og familier i løsninger og beslutninger er med til at anerkende dem som eksperter i eget liv. Ligeledes kan det styrke familiens ejerskab og handlekraft, samt skabe tryghed om det som sker i det faglige rum. Inddragelse af barnets netværk er med til at understøtte denne bevægelse. Netværket har stor betydning for børns trivsel, udvikling, læring, livskvalitet og muligheder livet igennem. 

Som fagpersoner er det vores opgave at bibeholde og styrke de positive relationer i barnets netværk. Både dem der findes, og dem der kan opdyrkes. Vi kan hjælpe med at få øje på ressourcerne og skabe grobund for, at børn og familier bliver i stand til at mestre en selvstændig tilværelse. Det indebærer, at vi er åbne over for inddragelse af forskellige former for private og professionelle netværk samt frivillige tilbud.

Børn og familier har ofte mange kontaktflader, det være sig til; dagtilbud, skole, PPR, Sundhedstjenesten, familiebehandlere, jobcenter mm. For en familie der i forvejen oplever sig udfordret, kan det være mange fagpersoner at forholde sig til. Vores ansvar er derfor at skabe sammenhæng på tværs af afdelinger og indsatser.

Det indebærer, at vi i endnu højere grad fokuserer på en anerkendende og inkluderende kommunikation. Det gælder bl.a. overlevering af informationer på tværs af afdelinger samt forventningsafstemning om tovholderfunktioner. Altid i samarbejde med familien (samtykke). Det er et fælles ansvar, at vi lykkes med at skabe den bedst mulige trivsel for børn og familier.

I Skanderborg Kommune er vi mange fagligheder der arbejder sammen om at styrke børn og familiers trivsel og egenmestring. Derfor skal vi have et fælles fokus på at løfte opgaver ud fra en nysgerrig tilgang til hinandens fagligheder. Det gør vi ved at være åbne
for inddragelse af fagligheder ud over vores egen og møde hinandens viden og vurderinger med respekt.

Med dette afsæt kan vi sammen med barnet, familien og netværket skabe merviden og få en fælles forståelse af, hvilke indsatser der bedst understøtter målet om trivsel og egenmestring.