Formål
Formålet med reformuleringen er blandt andet at sikre en mere handlingsorienteret og retningsanvisende politik.
Målet er samtidig i højere grad at synliggøre, at politikken omfavner både idræt, kultur og fritidsområdet.
I politikken er der lagt vægt på frivilligheden som omdrejningspunkt med anerkendelse af den store værdi, der ligger i den vigtige frivillige indsats.
Du kan finde Forslag til reformuleret kultur-, fritids- og idrætspolitik på linket herunder.
Høringssvar
Hvis der er noget, I synes politikken overser, så kom gerne med meget konkrete bud på hvad og hvorfor samt forslag til, på hvilken måde det kan indgå.
Send jeres høringssvar med kommentarer og konkrete forslag til mail uke@skanderborg.dk
Svaret skal være modtaget senest mandag d. 17. april 2023 kl. 23.59.
Implementering af politikken
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vil følge op med dialoger med foreninger, kulturinstitutioner, Folkeoplysningsudvalget og andre, som bidrager til at udmønte politikken.
F.eks. forventer Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget at revidere kriterierne for diverse puljer, for at de i højere grad kan bruges til at fremme intentionerne i kultur-, fritids- og idrætspolitikken.
Hvis I har indspil til implementeringen, eller hvordan I kan bidrage hertil, hører udvalget meget gerne om det.