Formål
Formålet med omlægningen af drænledningerne er at sikre fortsat afvanding af markerne vest for det kommende boligområde.
Drænledningerne går i dag igennem det område, der skal bebygges.
En ny ledning til drænvandet fra markerne føres derfor, via den nye stamvej til boligområdet, hen til den eksisterende del af Klankballevej, hvor den tilsluttes den eksisterende ledning i vejen.
Herfra føres vandet videre til Langvad bæk.
Det lovmæssige grundlag
Projektet betragtes som en regulering af vandløb, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser.
Vandløbsloven finder også anvendelse på rørledninger og dræn.
Efter vandløbslovens § 17 må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse.
Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg.
Afgørelse om ikke VVM-pligt ved regulering af drænledningerne
Skanderborg Kommune har desuden truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovgrundlag
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10 om anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb, i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over tilladelsen
Klagefristen udløber den 10. juni 2024.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Skanderborg Kommune, Vand og Natur på e-mailadressen: overfladevand@skanderborg.dk eller tlf. 8794 7000.