Planforslagene var fremlagt i offentlig høring i perioden 30. september 2024 til 28. oktober 2024, hvor alle havde mulighed for at afgive høringssvar. Der er ikke kommet indkommet høringssvar til planerne.
Lokalplanen er vedtaget uden ændringer i forhold til det forslag som har været i høring.
Lokalplan 1210 - Skimminghøj
Lokalplanen omfatter et område på ca. 9600 m² i Ry umiddelbart vest for lystbådehavnen ved Siimtoften og i direkte forbindelse med Lillesø.
Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres et bådhus til museumsskibet Gl. Turisten samt en generel fornyelse af de rekreative arealer og faciliteter knyttet til kanoteltpladsen på Skimminghøj.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund en anmodning fra Skanderborg Kommunes afdeling Anlæg og Ejendomme om igangsætning af planlægning for bådhus til museumsskibet Gl. Turisten samt planlægning, som giver mulighed for en generel fornyelse af de rekreative arealer og faciliteter knyttet til kanoteltpladsen på Skimminghøj ved Ry.
Du kan se planene her:
Lokalplan: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk
Kommuneplantillæg: https://skanderborg.viewer.dkplan.niras.dk
Er du fritaget for e-Boks, men ønsker planerne tilsendt, kan du kontakte os på telefon 87947171 eller 87947371.
Kommuneplantillæg 21-35
Lokalplan 1210 Skimminghøj er ikke i overensstemmelse med gældende Kommuneplan. Der er derfor udarbejdet tillæg til Kommuneplanen. Kommuneplantillægget er vedtaget uden ændringer i forhold til forslaget.
Lokalplanens retsvirkninger
Efter den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i planloven.
Bestående lovlig brug af ejendomme kan fortsætte som hidtil.
Kommuneplantillæggets retsvirkninger
Ifølge Lov om Planlægning kan Byrådet inden for byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Miljøvurdering
Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1210 Skimminghøj og forslag til Kommuneplantillæg 21-35. Screeningsresultatet har ikke givet anledning til en miljøvurdering af planforslagene.
Dispensation fra søbeskyttelseslinje
Med den endelige vedtagelse af lokalplan 1210 er der meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 – søbeskyttelseslinje – til etablering af bådhus (§5 og §6), beplantning (§7.3), terrænregulering og udvidelse ved teltplads samt opholdsfaciliteter med bålplads, udekøkken og borde/bænke (§7.2 og 7.4), etablering af regnvandsbassin og vandrender (§9.4), fornyelse af kanooptagningssted med bådebroer mv. (§7.5), etablering af vej, sti og parkering (§8.2-8.6), etablering af affaldsstation med hegn (§9.5-9.6), jf. planlovens § 15 stk. 5. De af dispensationen omfattede anlæg er vist på lokalplanens kortbilag 2 (Arealanvendelse) og Kortbilag 3 (Skitse af anlæg).
Klagevejledninger
Du kan klage over afgørelsen
Se hvordan du klager over retlige spørgsmål i forhold til lokalplanen og kommuneplantillæg.
Se hvordan du klager over dispensation om overholdelse af søbeskyttelseslinje.
Se hvordan du klager over afgørelsen om ikke at miljøvurdere.