Ansøgning
Skanderborg Spildevand A/S har søgt om at få lovliggjort de eksisterende udledninger.
De har dog ikke fyldestgørende kendskab til regnvandsledningernes dimensioner, systemsammenhæng imellem regnvandsbassin og recipient mv.
Tilladelsens omfang
Tilladelsen omfatter udledning af separat regnvand/overfladevand via fire udløbspunkter:
- U8.31, U181 og U9.12 til recipient Illerup Å.
- U29.11 til recipient Forlev Bæk.
Udledningerne har stået på i mange år, og der er derfor tale om en lovliggørende tilladelse.
Tilladelsen er midlertidig
Tilladelsen meddeles midlertidigt med vilkår om, at visse forhold skal undersøges nærmere.
Herefter tages tilladelsen op til fornyet vurdering, for at fastsætte eventuelle skærpede vilkår i en endelig tilladelse.
Når forholdene er fuldt belyst, kan Skanderborg Kommune træffe endelig afgørelse i sagen, og vurdere om der er behov for fysiske ændringer på regnvandssystemerne.
Tilladelsens udløb
Tilladelsen er gyldig til og med 31. december 2023.
Du kan klage over tilladelsen
Klagefrist: 23. december 2022.