Begrundelse for afgørelsen
Skanderborg Kommune har på baggrund af en konkret vurdering fundet, at der kan meddeles tilladelse og dispensation, da broen med dens placering vurderes ikke at påvirke natur og miljø væsentligt.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at etableringen ikke medfører fjernelse af rørskov, at broen ikke vil skabe afstrømnings- og passagemæssige gener, at broen ikke vil hindre fremtidig målopfyldelse i Skanderborg Sø, samt at broen ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter.
Brostandard
Etableringen af broen følger i øvrigt den administrationspraksis, som Byrådet har vedtaget i ”Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune” (pr. den 22. juni 2016).
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 19. januar 2022.