Når du booker tid, skal du skrive, hvor du bor i Skanderborg Kommune - eller hvor du forventer at komme til at bo - samt kort beskrive hvad du gerne vil tale med os om.
Du er velkommen til at bestille tid til at blive ringet op af en af vores medarbejdere, eller booke en tid til et personligt fremmøde, hvis du har spørgsmål til følgende:
- Dit barns placering på ventelister mindre end tre måneder frem i tiden, hvis dit barn er omfattet af pasningsgarantien
- Spørgsmål til regningen for dit barns indmeldelsesforhold, herunder spørgsmål til økonomisk fripladstilskud eller en genberegning af økonomisk friplads
- Generelle spørgsmål til pasningsmuligheder i Skanderborg Kommune, fx hvis du er tilflytter
Vi kan desværre ikke være behjælpelig med at svare på nedenstående:
- Placering på ventelisten hvis dit barn står skrevet op til overflytning mellem to tilbud
- Placering på ventelisten mere end tre måneder frem i tiden
- Spørgsmål til opskrivning på Den digitale pladsanvisning - også hvis du er tilflytter til kommunen
Hvis din henvendelse vedrører opskrivning til pasning og/eller ansøgning om økonomisk friplads via Den digitale pladsanvisning, skal du kontakte Borgerservice på telefonnummer 8794 7000 og ikke booke tid til opringning fra/møde med Pladsanvisningen.