Byrådet for Skanderborg Kommune har besluttet at gennemføre ekspropriation til etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Svejstrupvej mellem Svejstrup og Bjedstrup med henblik på at forbedre færdselsmulighederne for bløde trafikanter i området.
Der afholdes åstedsforretning med henblik på gennemførelse af ekspropriation til erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder.
Åstedsforretningen afholdes i medfør af §§ 100 og 101 i vejloven (lov nr. 435 af 24. april 2014 om offentlige veje mv.).
Åstedsforretningen afholdes onsdag den 18. december 2024, som angivet nedenfor:
- Kl. 9.00: matr.nr. 10a og matr.nr. 10ac, Svejstrup By, Dover, beliggende hhv. Svejstrupvej 8 og Østermarksvej 11, 8660 Skanderborg (lb.nr. 1-2)
- Ca. kl. 9:20: matr.nr. 21c, Svejstrup By, Dover, beliggende Svejstrupvej 9, 8660 Skanderborg (lb.nr. 3)
- Ca. kl. 9:35: matr.nr. 1r, Bjedstrup By, Dover, beliggende Svejstrupvej 5, 8660 Skanderborg (lb.nr. 5)
- Ca. kl. 9.50 matr.nr. 22d, Svejstrup By, Dover, og matr.nr. 1f, Bjedstrup By, Dover, begge beliggende Svejstrupvej 2, 8660 Skanderborg (lb.nr. 4)
Under åstedsforretningen besigtiges de berørte ejendomme, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere og brugere.
Ejere, brugere og andre, der berøres af den planlagte ekspropriation, kan under åstedsforretningen eller inden for en frist på 4 uger efter åstedsforretningen fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.
Dette opslag tjener til underretning for enhver, der har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Ejere af ovennævnte ejendomme er indvarslet ved særskilt brev.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skanderborg Kommune, civilingeniør Mirna Bato – mail mirna.bato@skanderborg.dk