Den 10. december 2024 slår Skanderborg Kommune dørene op til et helt nyt tilbud om Åben Rådgivning til voksne med udfordringer i hverdagen. Det kan være fysiske eller psykiske udfordringer eller sociale problemer.
Formålet med den åbne rådgivning er at tilbyde borgerne i Skanderborg en hurtig og tidlig hjælp, hvor de enten hjælpes med det samme i tilbuddet eller hjælpes videre til den rette indsats eller støtte.
Det er muligt at booke tid online, ringe eller bare møde op i åbningstiden. Der kræves ingen tidsbestilling eller henvisning.
Her kan du booke tid i rådgivningen
Den åbne rådgivning hører til i Pavillon 7 ved siden af FLOK i Dyrehaven,
Første samtale
Ved den første samtale i den åbne rådgivning deltager altid to medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Der er både socialrådgivere, bostøttemedarbejdere og en peermedarbejder (medarbejder med brugerbaggrund) tilknyttet teamet. Formålet med dette er at tilbyde en bred viden og en tværfaglig indsats allerede fra første møde.
Læs mere om den åbne rådgivning
Kontakt
Åben Rådgivning
Pavillon 7, Dyrehaven 10F Skanderborg
Telefon: 2020 1866
Åbningstider: Tirsdage kl. 10-14 og torsdage kl. 14-18 (lukket mellem jul og nytår)