Meddelelse om etablering af regnvandsbassin med udledning til Langvad Bæk
Skanderborg Kommune har meddelt tilladelse til etablering af regnvandsbassin B329 med udledning til Langvad Bæk.
Med udgangspunkt i klimatilpasningsplanen anlagde Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning som et medfinansieringsprojekt Låsby Søpark (B329), også omtalt som Blochs Grund. Bassinet blev udformet således, at det fungerer som et almindeligt vådt regnvandsbassin til forsinkelse og rensning af regnvand til T5, og derudover med et ekstra volumen til forsinkelse af klimaregn op til T100.
Regnvandsbassinet blev etableret i 2016, og der er derfor tale om en lovliggørende tilladelse.
Bassinet er udført som et åbent regnvandsbassin med et permanent vandspejl. Vandet renses og afledes neddroslet til Langvad Bæk.
Du kan klage over afgørelsen
Se side 15 i vedhæftede udledningstilladelse for regnvandsbassin B329.
Klagefristen udløber den 16. februar 2022.
I tilladelsens afsnit 2 kan du også se de stillede vilkår.
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til til Skanderborg Kommune, Natur og Miljø på e-mailadressen: overfladevand@skanderborg.dk eller tlf. 87947000.
Afgørelse om ikke-VVM-pligt ved etablering af regnvandsbassin B329 med udledning til Langvad Bæk
Skanderborg Forsyning A/S har søgt om at etablere et regnvandsbassin med udledning til Langvad Bæk. Bassinet er udformet således, at det fungerer som et almindeligt vådt regnvandsbassin til forsinkelse og rensning af regnvand til T5, og derudover med et ekstra volumen til forsinkelse af klimaregn op til T100.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021).
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10g og 11c i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Du kan klage over denne afgørelse
Klagefristen udløber den 16. februar 2022.