Meddelelse om omlægning af dræn (regulering) ved Horsegården
Skanderborg Spildevand A/S har søgt om at omlægge et eksisterende dræn på matr. 5db, Galten By, Galten.
Beskrivelse af projektet
I forbindelse med byggemodning ved Horsegården skal Skanderborg Spildevand A/S etablere to regnvandsbassiner.
Drænsystemet ligger i et lavpunkt på matriklen samme sted, hvor det ene regnvandsbassin skal placeres.
Der er derfor behov for at omlægge drænet, så det ledes uden om regnvandsbassinet.
Ligeledes søges der om omlægning af dræn omkring det andet regnvandsbassin. Her er det dog uvist, om der befinder sig et dræn på arealet.
Lovhjemmel
Omlægning af dræn reguleres efter Vandløbslovens § 17, samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 3.
Efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. skal der offentliggøres et forslag med en indsigelsesfrist på 4 uger inden endelig godkendelse.
Offentliggørelse og mulighed for indsigelse
Skanderborg Kommune ønsker at fremme sagen, og derfor offentliggøre dette forslag til projektet.
Fristen for indsigelse udløber den 20. marts 2023.
Evt. indsigelser skal indsendes til på e-mail til: overfladevand@skanderborg.dk
eller til Skanderborg Kommune, Vand og Natur, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Skanderborg Kommune, Vand og Natur på e-mailadressen: overfladevand@skanderborg.dk eller tlf. 87947000.
Afgørelse om ikke-VVM-pligt ved omlægning af dræn ved Horsegården
Omlægning af dræn kræver en VVM-screening.
Afgørelse
Skanderborg Kommune har på baggrund af VVM-screening truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet.
Der skal derfor ikke udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).
Lovhjemmel
Afgørelsen er truffet i efter § 21 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3/1/2023).
Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10f om ”Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb” i Bekendtgørelsen.
Du kan klage over afgørelsen
Klagefristen udløber den 20. marts 2023.
Vil du vide mere?
Afgørelsen kan ses her på Skanderborg Kommunes hjemmeside i perioden 20. februar 2023 til 20. marts 2023.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Vand og Natur, Carina Sparre Lippert, tlf. 8794 7740.